- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
546

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Nordahl Brun

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Femte tidsrum 1750^-1814.

Modsatte Ting hos Nordmand er,
God Orden har han kiei.
Sin Konge gav han Faders Navn
Og streed for ham og Fødestavn;
Men kaldte trodsig Larm og Vold
At føre Nidding-Skiold.»

Der er endvidere tre større beskrivende oder: «Den norske
Agerdyrkning», «Fiskerierne» og «Den gamle Nordmand» til ære
for indfødsretten, af hvilke navnlig den anden, trods at prosaen
breder sig frodig i lange betragtninger og forklarende noter, er frisk
og livfuld i skildringen af det vekslende liv ved håv og elv. Ganske
udenfor poesien ligger det meste af den afdeling i bogen, der kaldes
«Menneske-Malerier», hvoriblandt en mængde «Plade-Vers» o:
gravskrifter over afdøde mænd og kvinder, hvis Skjæbne og clyder kan
have interesseret samtiden, men som for os staar som et kuriøst
bevis paa, hvor platfodet den BRUN’ske muse til sine tider kunde
bevæge sig.

I begyndelsen af 1793-aarene stiftedes i Bergen «Det dramatiske
Selskab» efter mønster af det siden 1780 i Kristiania eksisterende.
Det var overhovedet privattheatrenes gyldne tid, og de gik ind i
selskabslivet som en af dettes væsentligste elementer. Det siger sig
selv, at i dette selskab maatte BRUN med sit dramatiske navn fra
de bevægede theaterkonflikter i Kjøbenhavn blive en hovedkraft,
om end hans geistlige stilling maatte paalægge ham nogen
reservation; «thi det at være Stiftsprovst og tillige en apokryfisk Maitre
de plaisirs lød ikke godt». Selskabets oprettedes som en ligefrem
virkning af, at han gjenoptog sit dramatiske forfatterskab. I 1791
udgav han det forresten tidligere skrevne «Endres og Sigrids
Bryllup, etSyngestykke i 3 Handlinger», med et nationalt-historisk stof,
af ringe kunstværd og liden interesse udenfor selve forsøget paa at
udnytte sagaen dramatisk og en vis norskhedsbestræbelse i sproget.
Interessantere er skuespillet «Republikken paa Øen, et Skuespil i
fem Handlinger», der opførtes paa kronprins FREDRIK’S fødselsdag
28de januar 1793. Stykket har en udpræget tendens, den at
vise republikens umulighed som varig statsform. Scenen er en ø
— «den, ingen Columbus skal opdage» —, der har løsrevet sig fra
moderlandet, og hvor nu frihedens og lighedens grundsætninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free