Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Nordahl Brun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tA$ Femte tidsrum 1750—1814.
men satiren mangler den legende overlegenhed, som betinger, at
hudfletningen af personer og ideer nydes af tilskuerne, og fantasien
er uden flugt. Forfatteren tager for haandfast og tungt paa emnet,
og ret som det er, skimter vi bag personernes forklædning hans
svære skikkelse og hører hans myndige forkyndelse af den ene
saliggjørende verdensorden. Trods en paa sine steder frisk og
djerv dialog og nogle veltegnede figurer, deriblandt en kaadmundet
bergensisk Pernille, har stykket ringe kunstnerisk værd og
aabenbarer paa ny, at BRUN ikke var dramatisk digter, tiltrods for at
bifaldet heller ikke denne gang udeblev.
Umiddelbart efter opførtes «Einar Tambeskielver», og deraf
tog BRUN anledning til at forsøge at bringe tendensen i de to
stykker i overensstemmelse og derigjennem værge sig selv mod anklagen
for i det sidste at have svigtet de frihedsideer, som han forkyndte
i det første. Forklaringen maa da søges i de forskjellige tidsforhold,
der berettigede til i 1772 at skrive, hvad man i 1792 forkastede,
men den er neppe tilfredsstillende for andre end ham selv.
BRUN’S sidste skuespil var det anonyme «Officieren», der udkom
i 1802. Det er uden poetisk værd. Forøvrigt skrev han en række
prologer og epiloger for særegne anledninger og viste i det hele
theatret stor interesse, hvorfor han ogsaa i 1797 udnævntes til
æresmedlem af «Det dramatiske Selskab».
I 1788 udsatte «Selskabet for de skiønne Videnskaber» er pris
af 1000 rdlr. for et dansk epos, der skulde være færdigt til 1793.
Senere forlængedes fristen. BRUN skrev i anledning heraf sit bibelske
epos «Jonathan og David», en forherligelse af venskabet, der udkom
i Kjøbenhavn i 1796. Dette udtværede digt i tunge alexandriner
kan kun læses, naar man tager det i smaa doser. Man sagde, at
det i sin tid kun blev læst af én mand, nemlig paa embeds vegne af
JACOB BÅDEN. I sit satiriske skrift «Fluesmækken» er MALTHE CONRAD
BRUUN spydig nok til «som Middel mod Søvnløshed at
rekommandere en Sang af Digtet Jonathan blandet med flere Ingredienser».
Det interessanteste ved digtet er dedikationen til «Israel», i hvilken
BRUN varmt og smukt udtaler sin kjærlighed og ærbødighed for det
folk, «som nu lever adspred over Jordens Kreds, Du, hvis Gud er
min Gud, hvis Religions Bogs Guddommelighed jeg agter ligesaa
høit, som nogen af Det heele Folk.» Ellers rider han i dette digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
