Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Claus Frimann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Frimann. jji
forsumpning, ja i en vis forstand foryngedes og fornyedes, saa
skyldes dette det friske og freidige i hans gemytsliv, der, befriet
fra al skoletvang, nu kunde udfolde sig efter sin egen indre drift,
og fremfor alt den lykkelige harmoni mellem hans væsen og den
natur og de livsformer, hvortil han blev hensat. Thi CLAUS
FRIMANN var runden af den jord, hvor han levede sin manddom og sin
alderdom. Han var fortrolig med den fra de første
sansefornetti-melser og de første bevidsthedsytringer og følte sig som favnet af
en kjær ven, som kjendte hans hjertes hemmeligheder, og med hvis
hemmeligheder han var fortrolig. I virkeligheden havde FRIMANN
aldrig været hjemme noget andet sted end mellem Nordfjords sorte,
håv vaskede klipper, og hans forskjellige ophold i Kjøbenhavn er
snarest at regne som kortvarig udlændighed, hvorfra han længtede
tilbage til moderjorden. Det er neppe for dristigt at sige, at Daviken
har reddet CLAUS FRIMANN for poesien. Havde han gjennem et
længere tidsrum levet med i tidens literære kredse, vilde det gaaet
ham som EDVARD STORM; det oprindelige, naturvoksede i hans
stemnings- og følelsesliv vilde være bleven lagt i en kold og kunstlet
stils og maners snørliv, hans friske og levende indtryk fra land og
håv vilde være afblegede til fjerne erindringsbilleder, kun tjenlige
som staffage i konventionelle prisdigte.
CLAUS FRIMANN følte sig selv som en ringere mand paa
parnasset fra det øieblik, han aflagde den sirlige modedragt og tog
den fordringsløse bondekofte paa; han forstod ikke helt ud selv, at
han bar denne med en naturlig utvungethed, ja gratie, som den
dag i dag vækker læsernes behag.
CLAUS FRIMANN har rimeligvis været en, maadelig præst og i
sin forkyndelse hverken bedre eller værre end de fleste af sine
samtidige. Han var rationalist i sine anskuelser, og hans menighed
førte klage over, at han tog sig visse friheder med de kirkelige
handlinger, og at han var temmelig nærig. WELHAVEN har vistnok
seet hans liv vei meget som en idyl og hans forhold til menigheden
vei rosenrødt. Med sine friere religiøse meninger har han
aabenbart havt let for at støde an mod sine bibelstærke og rettroende
menighedslemmer, og Nordfjords bredder danner intet idyllisk
Arkadien. Snarere har hans liv i det veirhaarde fjordgab været strengt
og virksomt, og virkeligheden har saa tidt og haardhændt banket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
