- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
576

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Jens Zetlitz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

576 Femte tidsrum 1750—1814,

gjør menneskene muntre, vittige og elskværdige. Til ære for
vinguden har han skrevet følgende jublende vers:

«See! Brødre, see! han nærmer sig — tilbeder!
See Ranken snoet omkring hans Tindinger,
Uskyldig Spøg og Ungdoms muntre Glæder
Ledsage ham — hans Aag selv Tigre bær.

Som Morgenrødens Blik paa Havets Flade,
Saa blussende er Gudens trinde Kind,
Saa blomstrende som Rankens friske Blade,
Saa sorgesløst, saa muntert er hans Sind.»

Saa hellensk-idealiseret optræder dog kun undtagelsesvis
vinguden hos ZETLITZ, og hans sang stiger sjelden til denne
dithyram-biske flugt. Den Evan, for hvem han i sine drikkeviser har reist
sine altre, er som regel en meget mere prosaisk personlighed,
jovialgemytlig, med en ganske liden perial, der gjør ham en smule
komisk, og som tillader digteren at behandle ham som bon
came-rade; men skjønt en smule anløben og lasket er han aldrig simpel
og raa. Hans rus er let, hans smil lyst, hans væsen Skjælmeri og
hans hjerte godt:

«Evan er et Tempel værd,
Han giør rig og kiek og lærd,
Og laer Jordens Sønner læse
Vore Dyder paa vor Næse.»

«Han mild fremkommer, og Smerten døer,

Skienk i!

Blandt Livets Torne han Roser strøer,

Skienk i!

Den gustne Armod han mild beriger,

Han tæmmer Løver og stolte Piger.»

I disse og lignende strofer ser vi, hvorledes ZETLITZ helst opfatter
druernes og rankernes glade gud.

Det kan ikke negtes, at med al sin gratie og sit glade
skjelmen virker denne drikkepoesi i længden enstonig og trættende. Vi
fristes til at udraabe: «for meget vin», og vi bliver næsten ærgerlige
ved at se vindunsten lægge sig snart sagt over alle stemninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free