Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Envold Falsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Envold Falsen. 585
mislykket selvmordsforsøg og ender med i raseri at støde dolken
i den unge dames hjerte, samme dag hun skal staa brud. Han
fængsles og dømmes til døden. I fængslet træffer han imidlertid —
mirabile dictu — sin fader, som er forsvundet i hans barndom. En
anden ædel mand havde reddet denne fra slaveri i Marokko og ført
ham til London, hvor han tjente sit brød som slutter.
Gjensyns-tableau, «store Følelsers Pause». Den gamle giver sønnen gift for
at undgaa skafottet; imidlertid har Adelson i sit hjertes uforlignelige
godhed udvirket kongens benaadning for sin ven. Den kommer
for sent, og Salvini dør. Den sidste replikveksel kan tjene som et
eksempel paa stilen og tonen i denne ungdommelige tribut til tidens
unatur og slette smag:
Den gamle Salvini.
Forbandet være min utidige Stolthed — den berøver min Søn Livet — Den
væbnede min Haand med Gift — Sorg og Fortvivlelse skal blive min Deel — dræb
mig Lynild — knus, udryd den afskyeligste Forbryder — Sønnemorderen — ah
ulyksalige Søn — kan du tilgive mig.
Salvini.
Det er Din Naade, min Fader — og Din, min Ven, som jeg anraaber — ædel
var Din Hensigt — og mig har Du gjort en Velgjerning — snart lukkes mit Øie
— straks har min Jammer Ende — jeg efterlader Verden et Mindesmærke paa en
uhørt Utaknemmelighed — en sørgelig Virkning af Lidenskabernes Voldsomhed —
og den oprigtigste Fortrydelse — afsindig Elskov gjorde mig til et Uhyre mod den
ømmeste Ven — Adelson — tilgiv mig — velsign mig, min Fader — hisset venter
jeg Eder — Naade — o Skaber! (Han døer.)
Adelson. j
O Sorg — o Skræk — Nelly — min Ven — I kalde mig — snart skal jeg
følge Eder.
(Han hælder sig over Salvinis Ansigt — den gamle Salvini staar ubevægelig med Øine henvendte mod
sin Søn — og Dækket falder.)
Det hele er engelsk og tysk føleri i en yderst usmagelig og
vammel blanding. Det blev ogsaa forkastet af theaterdirektionen.
Skjønt det er det sletteste og mest umodne af FALSEN’s skuespil, er
det et særlig karakteristisk eksempel paa maneren og stilen i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
