Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samfundsorden og frembragte en ny, formaaede ikke at frembringe en ny
literatur. Baade i Frankrig og i England blev der gjort tilløb; men
dels mislykkedes de fuldstændig, dels lykkedes de kun halvt.
Tidens demokratiske retning indvirkede vistnok paa romanen og
dramaet, og der opstod en ny roman og et nyt drama, som
behandlede emner af det borgerlige liv, medens det tidligere kun havde
været heroer og fyrster, der var bleven fundet værdige til
behandling i den alvorlige digtning. Forsøget var interessant og
betydningsfuldt; men en ny frugtbar literaturbevægelse fremgik ikke af
det. Den borgerlige roman henfaldt til føleri og kjedsommelighed,
„det larmoyante drama“ viste sig snart at være af den art, at ordet
larmoyant blev fra en karakteriserende betegnelse til et skjældsord.
Paa den anden side førte den nyvakte begeistring for naturen
og naturtilstanden til en poesi, der skildrede naturen og lovpriste
dens skjønhed; men den naaede ikke længere end til det
naturbeskrivende læredigt; at skabe en ny naturopfatning og en dybere
naturfølelse formaaede den foreløbig ikke hverken i England eller
Frankrig.
Den nye aandsretning ytrede sig da fornemmelig paa det
filosofiske, politiske og sociale omraade, ikke paa det literære.
Medens man forkastede treenigheden, vedblev man at respektere
de tre enheder i tragedien; medens man omstyrtede
autoritetsprincipet paa alle andre omraader, vedblev det at staa uantastet
i literaturen; Ludvig den fjortendes værk blev kuldkastet,
Corneilles og Racines ikke. I alt væsentligt var revolutionsmændenes
literære smag ligesaa klassisk, som deres bedstefædres havde været.
Men selv de literære autoriteters tid var i virkeligheden allerede
omme, og det var hverken mere eller mindre end de loyale tyskere,
som gjorde ende paa dem. I Tyskland var literaturen det eneste
omraade, hvor den nye tids ideer kunde tumle sig frit, og derfor
samledes ogsaa alle de bedste kræfter paa dette omraade. Hvad
den engelske forfatning var for de franske konstituenter af 1789, det
var Shakespeare for den tyske literaturs revolutionære; Lessing var
deres Voltaire, Klopstock deres Rousseau, Goethe og Schiller
deres konstituenter og den romantiske skole deres terrorisme. Det
ver menneskets poetiske frigjørelse, som blev denne revolutions store
og epokegjørende bedrift. Medens man i Frankrig hævdede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
