Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personlighedens ret til at tænke og handle selvstændig, erobrede de tyske
digtere personligheden ret til at føle og digte selvstændig.
Literaturens l’ancien régime havde været ligesaa snevert og snørklet og
regelbundet som politikens; nu gjorde man oprør mod sneverheden
og snørkleriet og hele det konventionelle regelkram. En tør,
trangsynt forstandighed havde som enehersker sat sit „literaturen, det
er mig“; nu stødte man forstandigheden fra tronen og gjenindsatte
den inderlige følelse og den frie fantasi i sine krænkede rettigheder.
En snusfornuftig virkelighedstroskab havde lænkebundet literaturen,
der paa samme tid havde maattet udføre trællearbeide i en
spidsborgerlig morals tjeneste; nu brød man lænkerne i en høiere „poetisk
virkeligheds“ navn og proklamerede poesiens uafhængighed af det
nyttige.
Den slagne kulturvei, der lige fra reformationstiden havde ført
fra Tyskland til Danmark, gjorde det let for danskerne at tilegne
sig den nye retning, og trods de gamles modstand ser vi den
allerede i 1802 med Adam Oehlenschläger trænge seirrig igjennem,
bemægtige sig alt, som var ungdom i landet, og fremkalde en
storartet literær blomstring.
Men ligesaa let som det var for danskerne at komme med i
bevægelsen, ligesaa vanskeligt var det for nordmændene. De havde
altfor længe staaet i et fjernt og fiendtligt forhold til Tyskland til
ikke at møde den tyske literaturs frembringelser med fordom, ja
med uvilje. De havde kjæmpet saa ivrig mod Klopstock og
Klopstockianismen paa dansk grund, at de straks stillede sig i angrebsstilling,
da Goethe og Schiller var traadt frem.
Det eneste af Goethes ungdomsværker, der synes at have vakt
Wessels opmærksomhed, var „Stella“, og grunden til
opmærksomheden var ene og alene den eiendommelige maade, hvorpaa dette
„skuespil for elskende“ slutter, idet forfatteren lader de to kvinders
kamp om samme mand ende med, at begge falder ham om halsen
og saa at sige deler ham mellem sig. I sin komiske fortælling
„Stella“ refererer Wessel stykkets indhold; referatet begynder med
den betegnende linje: „Hvad gjør vildtysken ei for penge“, — og
fortsættelsen røber ikke mere forstaaede end begyndelsen. Bekjendt
er det jo ogsaa, at udgivelsen af Goethes „Werther“ i dansk
oversættelse blev forbudt af regjeringen. Da Schiller’s „Wallenstein“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
