Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning. C)
lille provinsagtige by, som bar det stolte navn kongeriget Norges
hovedstad. Ingen offentlig læsecirkel, intet ordentligt blad, intet
orienterende tidsskrift fandtes i landet, ja man savnede endog et
ordentligt bogtrykkeri.
Intet under, at de literære forhold under saadanne
omstændigheder var smaa og tarvelige. De gamle digtere fra det norske
selskabs dage — en JOHAN NORDAHL BRUN, en CLAUS FRIMANN, en
ZETLITZ, en JONAS REIN - levede og digtede paa en svunden tids
traditioner, uden at ane, end sige indrømme, at en ny morgenrøde
var oprunden for poesien. De yngre vokste op i denne stagnation
uden at faa tilstrækkelig anledning til at lære de nye literaturretninger
at kjende.
Som følge heraf er det første indtryk, man faar af den norske
literatur i tiden nærmest efter 1814, indtrykket af noget overligget
og gammelmandsagtigt. Det forrige aarhundredes drikkevise og
selskabssang dyrkes fremdeles med iver selv af de yngste forfattere.
Odelsretten og odelsbonden er endnu et ligesaa yndet thema i den
patriotiske lyrik, som de havde været i læredigtene fra sytten
hundrede og den tid. RACINE bliver endnu oversat; selv AUGUST
LAFONTAINE finder efterlignere. Neppe har GOETHE’S „Werthers
lidelser" fundet en oversætter, før en oversættelse af gamle boghandler
NICOLAI’s berygtede parodi „Werthers glæder" seiler frem i dens
kjølvand. Saa lidet kjendskab har man til den tyske literatur, at
selv Universitetsbibliothekets funktionærer ikke kjender forskjellen
mellem disse to værker. Paa Universitetsbibliothekets eksemplar af
den sidste oversættelse har man ladet bogbinderen betegne den som
et arbeide af — GOETHE. BJERREG-AARD udtaler sig i anledning af
den nysnævnte oversættelse af RACINE, som om han var en
samtidig af gamle PRAM, ikke tolv aar yngre end OEHLENSCHLAGER og
J. L. HEIBERG’s Jevnaldrende. For ham staar endnu i 1818 RACINE
over alle andre digtere, medens SCHILLER’» „Don Carlos" er en
bagatel. Han erklærer, at urimede vers ikke er andet end prosa,
og henviser til det franske akademi, til den svenske akademiker
LEOPOLD og til selskabet for de skjønne og nyttige videnskabers
forfremmelse som de høieste æsthetiske autoriteter.
Men dette er kun det ene ansigt paa periodens literære
Janus-hoved, — den affældige oldings ansigt. Det andet er ungt, uud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
