- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
23

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johan Storm Munch. 23

Det er for galt! — At melde sligt
Paa høie Steder er vor Pligt:
Den Misbrug maa jo hemmes.»

«Hvor venligt dufter for hver Mands Dør

En Krands af grønne Qviste!

Den fletter hver Husbond, som sig bør;

Den Pryd vil ingen miste;

Og naar den falmer i Slud og Vind,

Han tænker med Lyst og Haab i Sind

Paa Sanct-Hans-Aften ad Aare.»

Det er jo ikke meget originalt; men det viser, at den nye
opfatning af poesien ogsaa i Norge holdt paa at bryde igjennem den
rationalistiske spidsborgerbetragtning.

En hel cyklus af MUNCH’s digte bærer fællesbenævnelsen
„Sommerreise i Norge 1812". Den dvæler ved personlige stemninger,
landskaber, bekjendte steder, personer, fortidslevninger, kort alt,
hvad man dvæler ved, naar i „den gyngende Karm" man vugges

«Trygt ad den banede Vei, gjennem den hulde Natur

Alt gjennem Sommerens spraglede Pragt og de duftende Skove.»

Næsten hvert eneste blad i denne cyklus bringer
OEHLEN-SCHLAG-ER’S „Langelandsrejsen" frem i læserens erindring, og
forfatteren er aabenhjertig nok til at vedkjende sig dette
afstamnings-forhold, idet han slutter sit digt med en hilsen til OEHLENSCHLAGER,
hvori han fortæller ham, at hans digtning har fulgt ham paa hele
reisen som en „trofast Ven". Det er en varm og smuk hyldest til
OEHLENSCHLAGER, den første han modtog fra Norge:

«O ædle Skjald7 som midt i Mulm og Nat
Paa Nordens Himmel straalte frem saa bråt
Og spreder nu din skjønne Morgenrøde!
Ei værdigen kan tolke dig min Sang,
Hvor tidt mig kvæget har din Harpes Klang,
Men høit mit Hjerte banker dig imøde.

O favned dig mit Norges Granelund!

O varst du her i denne Aftenstund,

Da skulde dig mit varme Haandtryk tyde:

Modtag mit Hjertes Tak indtil min Grav

For alt det herlige, som du os gav,

Og længe end din gyldne Harpe lyde!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free