Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Storm Munch. 2S
Bønderne, fortjener uden Tvivl som ægte nordisk igjen at optages i
Skriftsproget." Ved verbet „at like" tilføier han følgende
anmærkning: „Dette Ord er gammelt nordisk og bruges endnu i daglig Tale
overalt i Norge." Lignende bemærkninger linder han det
nødvendigt at gjøre ved ord som „leit" og „gild". Ja, selv ordet
„Idrætsmand" ledsages med en forklarende anmærkning, ifølge hvilken man
maa tro, at det er ham, som har indført dette ord i vort nyere
sprog. Det heder nemlig i anmærkningen: „ Idrætsmand er en Mand,
som forstaar flere Legemsfærdigheder. Da vi bruge ordet Idræt,
har jeg ikke taget i Betænkning at beholde Originalens:
„Ithrotte-menn"." Disse anmærkninger høres nu meget overflødige og
pedantiske; men man skal erindre, at sprogforholdene dengang var
anderledes end nu. I det selvsamme bind af „Saga" finder JACOB AALL
det nødvendigt at forsyne ordet „Godveirsdag" med følgende
anmærkning: „Denne Sammensætning høres endnu ofte i Bondesproget
som Modsætning til Uveirsdag".
JOHAN STORM MUNCH’S eneste lille digtsamling „Fjeldblomster"
udkom i 1813. Han havde tænkt at gjøre den næsten dobbelt saa
stor; men subskriptionen havde havt et saa daarligt udfald, at han
vilde lide et betydeligt tab paa udgivelsen; derfor udelod han anden
del af sin „Sommerreise" og udgav det lille hefte, som blev tilbage.
I slutningen af forordet bad han sine landsmænd at „betragte disse
Forsøg blot som Indledning til større og vigtigere Arbeider, der i
Tidens Fylde skulde komme."
Men tidens fylde kom aldrig. En tid lang arbeidede han paa
en samling fortællinger for ungdommen. Han meddelte et par
prøver af bogen i „Nor" for 1815. Dermed blev det.
Først tolv aar senere optraadte han for anden og sidste gang
med en bog, det før nævnte drama „Præsten i Hallingdal". Det
maa helt igjennem stemples som et mislykket værk, mislykket som
drama, mislykket som poetisk frembringelse og mislykket som
historisk tidsbillede. Men midt inde mellem alt det mislykkede
forekommer der et par monologer, der viser, at den norske literatur
kunde have faaet en lyriker af rang i JOHAN STORM MUNCH, hvis
forholdene ikke havde været saa ugunstige, som de var. Den ene
af disse monologer begynder saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
