- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
37

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. N. Schwach. 37

mes sidste skud. Men ved siden af sin patriotisme og sit frisind
havde han ogsaa faaet en anden af sine egenskaber i arv fra
oplys-ningsperioden, nemlig sin humanitet, sin evne til at se og anerkjende
det menneskelige, hvor det end fandtes. Den træder frem paa en
overraskende maade i et af hans digte, der med urette er bleven
skudt tilside og forglemt, og som jeg derfor anser det for min pligt
her at drage frem af glemselen.

I «Departementstidenden» for 1835 læste han om en fattig og
udsultet moder, der havde skaaret struben over paa sine børn og
sig selv. Det var en meget sørgelig begivenhed og — et absolut
ubrugeligt stof for en digter. Vistnok var barnemordersken en
meget populær figur i datidens og den nærmest foregaaende
periodes poesi; Gretchen i «Faust» havde mange søstre i
literaturen; men alle disse barnemordersker var unge forførte og forladte
kvinder, der dræbte sit barn af skam og fortvivlelse. Her var det
derimod en fattig udtæret hustru med flere børn uden skjønhedens
og lidenskabens nimbus; her havde hverken romancen eller
sørgekvadet noget at bestille. Men SCHWACH følte sig grebet af emnet,
og han skrev et varmt digt, der baade er et slags romance og et
slags sørgekvad og uden sammenligning er det mærkeligste og
interessanteste digt, han har efterladt. Det lyder saaledes:

Anne Margrethe Andersdatter.

«Hvorledes redder jeg de arme Spæde

For Kval af Vinterkuld og Hungersnød?
Hvorledes skaffer jeg dem kun et Klæde ?

Ak! hvorfra faaer jeg blot et Stykke Brød ?

Min Mand arbeider tro og ufortrøden,

Selv virker jeg hvad ringe Kraft formaaer;
Dog kan vi ei betvinge Armodsnøden,

Som med hver Dag meer truende fremstaaer.

Mit Liv var hidtil uden Plet af Brøde;

Jeg kan ei stjæle selv for mine Smaae.
Ak! hvormed, hvormed skal jeg dem vei føde ?

Hvor skal jeg, naar de vaagne, Brødet faae ?

Til Dør for Dør ad Betlerstie at vanke

Er de for smaae, og uden Klædebon;
Og Moderhjertet bløder ved den Tanke,

At Armod mødes tidt med Kuld og Haan.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free