Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4<3 Første tidsrum 1814—1830.
Den kunde forme en spøg som sonetten «Paakaldelse til Sneen» og
rimbrevet «Til Maanen» eller en skøieragtig parodi som «Det
uventede Fald» eller et gemytligt stykke selvironi som det i alle
antho-logier citerede «Mit Portræt»; men dermed havde den ogsaa naaet
grænsen af sit Omraade. Stort mere end et selskabeligt talent var
den igrunden ikke, og derfor var «et muntert Calas» ogsaa dens
rette element; i Selskabssangen og drikkevisen følte den sig hjemme.
SCHWACH var en musikalsk natur; han komponerte selv melodier til
flere af sine sange, og han foredrog gjerne baade sine egne og
andres viser, naar han var ude i selskab, hvilket ikke hørte til
sjeldenhederne. Ikke hjemme i sit arbeidsværelse ved «harpen»
maa vi tænke os ham, men ude i et muntert gilde med guittaren
eller maaske bare glasset i haanden. Han er f. eks. buden i
selskab en vinterdag, da der raser en frygtelig snestorm. Til ære
for vært og værtinde forbereder han sig paa en liden vise.
Selskabet er samlet; der drikkes, og der passiares; der er bleven sunget,
og der er holdt taler, medens sneen pidsker mod ruderne og stormen
hyler udenfor og tager kjæmpetag i hus væggen, saa hele huset ryster.
Netop som den har taget et rigtig voldsomt tag, reiser SCHWACH
sig og synger om vinteren og vinterguden, som staar udenfor og
gjør «et Fandens Huus», akkurat som om han vilde ind i stuen.
Det klinger aldeles som en improvisation, og man morer sig over
hver linje. Men slutningen er dog det artigste:
«Men vi sidde ganske trygge
I fortroligt Compagnie;
Og i Glædens Vingers Skygge
Lee vi ad hans Råsene.
Vintergud! Geneer Dig ikke !
Stem kim i dit vilde Skraal!
Mens du tuder, vil vi drikke
Værtens og Værtindens Skaal.
(«Uveirs-Sang».)
Almindelig jubel og stor begeistring. Eller han skal i et selskab,
hvor kjøbmandsstanden er i majoriteten, netop samme dag, som
Merkur passerer mellem solen og jorden. Det maa have en sang,
og han synger, han tumler med themaet gjennem en syv-otte vers,
saa alle morer sig, uden egentlig at skjønne, hvor han vil hen, indtil
han endelig minder om, at Merkur er handelens gud, at han for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
