Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AA Første tidsrum 1814—1830.
seet OEHLENSCHLAGER^ tragedie, og saa gjenforteller han dens
indhold paa vers. Det er det mest forvirrede og ukorrekte referat,
man kan tænke sig. Man faar blandt andet det indtryk, at Valborg
dør to gange eller i alle fald gaar omkring en stund, inden hendes
sjæl forlader det døde legeme. Først brister nemlig hendes hjerte,
da de skjærer klædet over, og siden svinger hendes aand sig
forklaret fra støvets dække paa sangens vinger.
Hvorledes det var bevendt med hans smag, finder man et
drastisk eksempel paa i et digt, som heder «Menneskets Stræben».
Kvinden har lettere for at finde fred end manden, mener
forfatteren; thi
«ei jordiske Dæmoner hendes Hjerne fængsler,
en mere himmelsk hendes Hjerte: Kjærlighed.
Den fast og ømt til Manden hende binder.
Og Engle smaae i eget Skjød hun finder.»
Hvorledes det maatte gaa, naar en slig umoden forfatter gav
sig til at «tegnerisere», kan man tænke sig. Han nærer ingen
betænkelighed ved at lade en due plante et oljeblad paa en frisk grav, eller
ved at lade en anden due tænde en lue i et hjerte. Den første due
skal være bønnen og oljebladet freden, den anden aanden og luen
haabet. Meningen er god, naar den bare ikke var maiet ud med
de ulyksalige billeder. I «Kongsbergs Gruber» slaar hans Pegasus
sig rent desperat paa grund af den mængde bjælder og ringlende
ridetøi, han hænger paa den. Man læser blandt andet:
«Tys! Her rasle Kjæders Baand! derpaa spændes Ixion;
Er det de Fordømtes Sted ? ruller fort paa Tidens Vinger,
Vrider Tityon den bundne Haand ruller evig med den kvalte Aand!
under Blod og kolde Sved, — Her som Vand det bruser!
martret af uhyre Kvaler, Gjennem Danaiders Sold det suser;
som hans Rasen kun husvaler? evig saa de bøde
Hist med Hvin et Hjul sig svinger! maae for Lidenskabens Brøde.»
Hvad i alverden kan det være, som har været paafærde
deroppe i Kongsbergs gruber under forfatterens besøg? Jo, oplyser
han meget forekommende i en note under teksten: «Dette som de
foregaaende mythologiske Hentydninger sigte til Pumpeværket, —
Hjulet og Kj æderne, som drive samme.» Senere driver han det til
at gjøre sølvværkets arbeidere til d verge, der smeder «hvassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
