- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
50

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^o Første tidsrum 1814—1830.

som en hemmelighedsfuld dobbelttilværelse, der ophører, saasnart
han giver den mystiske sten fra sig, men indtræder paany, da han
atter faar den i haanden. Billedet af det gamle Palmyra er givet
med en fantasiens intensitet, som præger det fast i erindringen; men
temmelig stilløst er det rigtignok i sin brogethed. Klædt i en halvt
romersk, halvt orientalsk dragt, opvartes f. eks. fortællingens
norske helt af to græskklædte slaver, der bringer ham en
etruskisk vase fyldt med ungarsk vin. Men hvem forlanger
ogsaa stil af en romantisk drøm som «Palmyra»? Paa ægte
romantisk vis er det ikke sine triumfer, fantasien her feirer, men
sine orgier.

«Palmyra» er skrevet 1820. «Hovedvandsægget» fra samme
aar er en efterligning af FOUQUÉ’S «Das Galgen m ånnlein», en af de
absurdeste fortællinger, FOUQUÉ har lavet sammen. Hans
Galgen-månnlein er en hyldemarvsnisse, som har den egenskab at skjænke
sin besidder al verdens herlighed og glæde, saalænge han lever, mod
at han efter døden skal tilhøre helvedes fyrste med hud og haar,
saafremt han ikke i tide har faaet skilt sig af med nissen. Men han
kan kun blive den kvit mod at sælge den, og han maa altid sælge
den for halvparten af den sum, som han selv har givet for den.
Fortællingen dreier sig nu om alle de fataliteter, en af dens
indehavere har for at blive af med den. Han sælger den gang efter
gang, men bliver stadig nødt til at kjøbe den tilbage, indtil han
endelig har faaet den for den mindste myntsort, som findes. Det
er adskillige aar, siden jeg læste fortællingen, og jeg erindrer ikke
dens enkeltheder længer; kun saa meget husker jeg, at indehaveren
tilslut i en skov træffer en kjæmpe, der er villig til at kjøbe
klenodiet, saafremt landets fyrste vil slaa en mynt, der ikke er mere
værd end halvparten af det mindste gangbare pengestykke. Det
sker, og handelen foregaar. Den lykkelige sælger spørger nu
kjøbe-ren, hvorledes han tænker at blive kvit nissen igjen; men kjæmpen
svarer, at han agter at beholde den til sin død. Han har nemlig
allerede paa forhaand solgt sig til fanden; men fanden har været
en prakker, der har knebet paa betalingen. Nu har kjæmpen
imidlertid faaet et middel til at tvinge hans infernalske majestæt
til større rundhaandethed. Og hermed slutter fortællingen, som jeg
har refereret for at give et indtryk af, hvad slags indflydelser det
var, som gjorde sig gjældende i MAURITS HANSEN’s digtning. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free