Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Første tidsrum 1814—1830.
bleven en gammel ungkarl; han er reist til Drammen for at møde
sin pleiesøn, et fattigmandsbarn, som han har adopteret og givet
en udmærket uddannelse for derigjennem at lette sin betyngede
samvittighed en smule. Mens han paa et hotel venter pleiesønnens
ankomst, træffer han rent tilfældig to gamle skolekamerater, en
mægler og en præst. De gamle kamerater slaar sine pjalter
sammen, spiser, drikker, vrøvler, siger mere eller mindre slette
vittigheder, minder hinanden om gamle skolehistorier o. s. v.? o. s. v Det
er altsammen meget livfuldt skildret, men sammenhængen mellem
dette og cicisbeatet? Ja, det er endnu MAURITS HANSEN’S
hemmelighed — og den slipper han ikke saa let fra sig. Den ventede
pleiesøn kommer og viser sig som et prægtigt ungt menneske i
alle dele; men da de gamle herrer foreslaar ham at tilbringe aftenen
i deres selskab, begynder han pludselig at rykke i sit uhrkjede og
faa det travelt. Ombord er der en syg ven, en englænder, som
han absolut maa se til og vaage hos — et antydet motiv, som
forfatteren siden fuldstændig glemmer, og som derfor bliver staaende
ubenyttet. Den unge mand forsvinder. Nu læser den
forhenværende cicisbeo op et af ham forfattet manuskript, der indeholder
hele den før refererede historie om cicisbeatet paa Kongsberg. Og
saa kommer rosinen i pølsen. Næste morgen kommer præsten ind
til sin gamle ven og fortæller ham, at han nylig har staaet ved
en gammel kvindes dødsleie, og hun har betroet ham, at hun i
sin tid havde en gut til forpleining paa fattigvæsenets bekostning.
Denne gut døde, men tjenestepigen hos en vis bergværksfunktionær
paa Kongsberg skaffede hende istedet en anden liden gut, der var
rømt hjemmefra. Denne gut er naturligvis den formentlig
ihjel-frosnc, og selvfølgelig viser det sig ogsaa at være den samme,
som senere er bleven pleiesøn af hans pleiemoders cicisbeo. Besøg
hos den ældede og nedbøiede pleimoder, gjenkjendelse, fryd, lykke
og glæde. Saa er endelig MAURITS HANSEN færdig og slutter sin
fortælling.
Jeg har refereret «Cicisbeatet» saa vidtløftig for at give læseren
et levende indtryk af, hvorledes MAURITS HANSEN «lavede» sine
noveller, hvorledes det ægte og det uægte, det, som var iagttaget,
og det, som bare var tillæst, digteren og rutineforfatteren gik haand
i haand gjennem hans produktion. Høiere end til «Cicisbeatet»
naaede han aldrig; i regelen naaede han ikke saa høit engang. Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
