Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7o Første tidsrum 1814—1830.
at en Nationalsang, der skal være et heelt Folks Løsen, og altsaa
passe til enhver Tid, og tilfredsstille enhver Glasse af
Borgersamfundets Lemmer, er en saare vanskelig, om ikke fast uopløselig
Opgave, og at et saadant Kvad i det Mindste ei lader sig
frembringe ved nogensomhelst Præmie, men maae udflyde af den sande
Begeistrings hellige Kilde, og være et lykkeligt Øiebliks frivillige
Produkt, saa have vi dog seet os beføiet til at tilkjendegive Sangen
«Sønner af Norge» den udsatte Præmie, ingenlunde som om den
realiserer vor Ide om en norsk Nationalsang, men fordi den efter vor
Formening er den mest hensigtssvarende af de over det fremsatte
Emne fremkomne Prøver.» Senere udsatte MARCUS PLØEN en lignende
præmie for den bedste melodi til sangen. Denne præmie tilfaldt
musiklærer BLOM i Drammen for den kjække mårschmelodi, hvortil
«Sønner af Norge» senere er bleven sunget ned gjennum tiderne,
og som ingen nordmand kan nynne, uden at J7de mai-tog med
klingende spil og vaiende faner bliver levende for hans
indbildningskraft.
Nogen dybere poetisk værdi har «Sønner af Norge» ikke. Den
hører til de bedre blandt datidens fædrelandssange, men indtager
ingenlunde nogen særstilling imellem dem. Det er de sædvanlige
tanker, de sædvanlige overgange og de sædvanlige forslidte poetiske
billeder. Den «kronede» nationalsang er forsaavidt den typiske
nationalsang fra vor første frihedsperiode, som den i et og alt er lavet
efter datidens gjængse opskrift. Prisdommerne erklærede, at de
forudsaa, «at Kvadet, har det end seiret i denne Veddestrid, vil
herefter faa en langt alvorligere Kamp med andre og yngre Brødre
at udholde.» I over en menneskealder saa det ud, som om deres
spaadom ikke skulde gaa i opfyldelse; men da saa «Ja, vi elsker
dette Landet» var ble ven skrevet, maatte BJERREGAARD’S sang hurtig
afgive hæderspladsen til BJØRNSON’S, Skjøndt der ikke længer var
nogen MARCUS PLØEN, der stod færdig til at krone den seirende med
en hundrededalerseddel. —
Mellem BJERREGAARD’S ikke synderlig talrige digte er der ikke
saa faa romancer. Ogsaa han har naturligvis maattet yde sin tribut
til tidens literære moderetning. Men tributen har ikke synderlig
værdi. Vistnok synker BJERREGAARD aldrig saa dybt, som vi saa
SCHWACH synke paa romancens Omraade; men han hæver sig heller
aldrig saa høit, at han interesserer. Der er over hans romancer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
