Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Første tidsrum 1814—1830.
Endvidere har han i fortællende form behandlet det sagn, der knytter
sig til Maristien, uden at det har lykkedes ham at faa noget
interessant ud af emnet. Og endelig har han skrevet en fordringsløs liden
fortælling, «Nordens forening», der handler om en svensk officer og
en norsk dame, der forelsker sig i hinanden under krigen i 1814 og
gifter sig med hinanden, saasnart foreningen har fjernet alle
hindringer for deres forbindelse. Naar man læser disse fortællinger, faar
man først et levende indtryk af, hvilken fremragende plads MAURITS
HANSEN paa dette Omraade indtog i sin samtid.
Det var da heller ikke paa det lyriske eller episke, men
udelukkende paa det dramatiske Omraade, at BJERREGAARD havde sin
styrke, og selv her har han kun en eneste gang gjort et heldigt greb.
Hans første forsøg som dramatisk forfatter var et lidet festspil
«Holbergs Minde», opført af det dramatiske selskab i Kristiania ved
Holbergs jubilæum som lystspildigter den 24de november 1822»
For samme selskab skrev han sit lille efterspil «Skuespillerne i
Negligée», og paa Kristiania theater opførtes i 1827 hans
«Folkefesten den 17de Mai», en dramatiseret prolog med sang og dans.
Alt dette er leilighedsarbeider — og intet videre.
Af selvstændige dramatiske arbeider har han leveret fire,
nemlig «Fjeldeventyret» (1824), «Clara eller Uskyldighedens Magt,
Skuespil i een Act» (1827), «Magnus Barfods Sønner, historisk
Skuespil i tre Acter» (1830) og «Krydsbetjenten, Vaudeville i to
Acter», der først blev offentliggjort efter hans død og i 1852 blev
opført første gang ved «Det norske Theaters» aabningsforestilling.
«Clara eller Uskyldighedens Magt» er et stykke dramatiseret
ridder- og røverromantik i femfodede jamber. En ung ridderfrøken
har forelsket sig i en af sin faders borgsvende og som hans hustru
flygtet med ham ud i en ensorn skovegn, hvor de med sin datter,
Clara, lever et lykkeligt liv i den saa meget priste landlige
nøi-somhed. Trods sin romantik moraliserer den forhenværende
ridderfrøken som en filosof fra det attende aarhundrede:
«Og troer du ikke, denne simple Dragt,
Som selv jeg virked, er mig kjærere
End Silken, der omsnoede Barnets Midie ?
At sødere jeg paa det haarde Leie
Nu slumrer efter Dagens Arbeids Lyst,
End da, kun træt af Lediggang, jeg strakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
