Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 8 Første tidsrum 1814 — 1830.
Det kommer hist og her frem i hans skrifter. I «Skuespillerne i
Negligée», der som helhed ikke er synderlig morsomt, støder man
saaledes paa følgende fortræffelige epigram over en aldrende
skuespillerinde :
«Som Elskerinde jeg ei hendes Lige kjender.
Hun har et stort Talent. —
— Men næsten ingen Tænder.«
Saadanne tilspidsede repliker er der fuldt op af i
«Fjeldeventyret». Marie har dem stadig paa rede haand ligeoverfor Mons, og
Finberg slænger dem ud til alle sider. Vigtigere endnu er den sans
for komisk karakteristik og for situationskomik, som aabenbarer sig
i stykket. Lensmanden er en ægte lystspilfigur, og trods en smule
overdrivelse er Mons Østmoe en af de morsomste skikkelser i vor
paa lystspil fattige literatur. Begge disse figurer og hele
forhørs-scenen er udførte med det overgivne lystspilhumør, som HOLBERG
kalder festivitas.
Havde BJERREGAARD bare oftere modtaget besøg af denne
festivitas og ladet den faa frit spillerum i sin digtning! Men det
blev uheldigvis ikke tilfældet. «Fjeldeventyret» kom til at indtage
en aldeles isoleret plads i hans produktion. I «Krydsbetj enten»
forsøgte han vistnok senere at levere et slags sidestykke til
«Fjeldeventyret» ; men forsøget mislykkedes komplet. Det er ude ved
kystem mellem sjøfolk og fiskere, at handlingen i dette stykke
foregaar; men den varmhjertede digters afstandsbegeistring for de
kjække norske sjøgutter har her spillet ham en slem streg. Der
lugter hverken saltvand eller tjære af disse lodser og fiskere; de
smager mere af huspostillen og af sentimentale romaner. Selve
handlingen er ogsaa usmagelig sentimental. En ung sjømandshustru
har i syv aar intet hørt fra sin mand, kaptein Ringholm, og
Skjøndt hun længe har begrædt ham som død, vil hun dog
vedblive at betragte sig som hans hustru og ikke høre tale om noget
nyt ægteskab trods alle de erklæringer, den poetiserende
krydsbetjent Brisk gjør hende. Efter de mange aars fravær dukker
kapteinen pludselig op som en rig mand, sætter sin hustrus troskab
paa en liden prøve og falder i hendes arme, medens krydsbetjenten
lusker afgaarde med halen mellem benene. Og ligesaa sentimental
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
