Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[ET er ikke bare literaturhistorie!!, men ogsaa historien,
der regner en ny periodes begyndelse fra aaret 1830.
Det nyfødte decennium frembringer i politiken ligesaa
væsentlige forandringer som dem, der samtidig foregaar i
literaturen, og mellem begge disse Omraader af det
aandelige liv er der den mest levende vekselvirkning.
De frihedsideer fra slutningen af forrige aarhundrede,
der havde frembragt grundloven, havde i Norge mindre end
andetsteds været paavirket af den almindelige reaktion, der
angav tonen i Europa efter Napoleons fald. Reaktionen ytrede sig
vistnok ogsaa hos os; men den udgik kun fra kongen og hans
nærmeste omgivelser og fandt ingen støtte i selve befolkningen.
Under indflydelse af de royalistiske principer, som den hellige
alliance havde vakt tillive igjen, fremsatte KARL JOHAN i
tyve-aarene gang efter gang sine bekjendte forslag til
grundlovsforan-dringer, der sigtede til at forøge kongens og formindske
folkerepræsentationens magt. Kongen vilde have absolut veto, han
vilde have ret til at opløse Storthinget efter tre maaneders samvær
og udskrive nye valg, han vilde, at nationalforsamlingens
præsidenter skulde være kongevalgte, at alle embedsmænd undtagen
dommere skulde være afsættelige, at rigsretten skulde
sammensættes paa en anden maade, at en ny adel skulde oprettes —
kortsagt, at grundloven af 1814 paa væsentlige punkter skulde
omkalfatres i monarkistisk aand. Enkelte af Eidsvoldsmændene
som KRISTIAN MAGNUS FALSEN, «grundlovens fader», lod sig paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
