- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
93

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andet tidsrum 1830—1845. 93

lægge sig endnu, saa meget mindre som autoriteterne og den ved
saadanne leiligheder uundgaaelige pøbel begyndte at opføre smaa
scener, der var skikket til at spænde forventningen. Stiftamtmand
og politimester for ivrig omkring fra gruppe til gruppe og
opfordrede folk til at gaa pent hjem. Pøbelen svarede med at raabe
hurra, huje og pibe. Da dette varede ved, tabte autoriteterne
hovedet. Der blev holdt krigsraad hos statholderen, der
resolverede, at mængden skulde jages bort med magt, og baade de
civile og de militære overøvrighedspersoner var altfor opfyldte af
blind tjenesteiver til ikke uden videre at effektuere ordre. Frå
raadhuset blev magistraten hentet, og ved skinnet af to
brandlygter blev oprørsloven læst. Folk lo af den pudsige scene og
raabte hurra. Endelig blev der da alligevel lidt morro den i7de
mai, tænkte man — og blev staaende. Og morro blev der; thi
neppe var oprørsloven læst, før kommandanten paa Akershus
begyndte at opføre farcens slutningstableau med assistance baade
af kavalleri og infanteri. Kavalleriet sprængte frem, red folk
overende og dængte enhver, som ikke kom hurtig nok afveien, med
flade klinger, medens infanteripatrouiller drog gjennem sidegaderne
og jagede de skikkelige borgere af sted foran sig lig forskræmte
faareflokke. Den martialske kommandant havde givet infanteriet
ordre til at lade med skarpt; ogsaa mængden havde et slags
vaaben til sin raadighed i form af de store dynger af gadesten,
der laa opstablede paa torvet; men heldigvis var mængden klogere
end kommandanten; brostenene fik ligge i fred, og som følge heraf
blev patronerne heller ikke benyttede. Det hele endte saaledes
uden nogen nævneværdig blodsudgydelse. HENRIK WERGELAND fik
et sabelrap over ryggen, adskillige andre fik mere eller mindre
alvorlige skrammer; men i det store og hele taget var publikums
lykke bedre end autoriteternes forstand.

Da KARL JOHAN modtog rapport om, hvad der var passeret,
fandt han autoriteternes optræden rosværdig; men nordmændene
var af en anden mening. Ikke blot i Kristiania, men udover det
hele land vakte Torveslaget den stærkeste forbitrelse, og man
forlangte de agerende øvrighedspersoner tiltalt og straffet. Heraf
blev der dog selvfølgelig intet, Skjøndt der blev holdt forhør
baade i det vide og det brede.

Saa betydningsløs en begivenhed Torveslaget end kan synes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free