Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet tidsrum 1830—1845. 95
I 1830 og de nærmest følgende aar havde den senere saa
bekjendte gaardbruger JON NERGAARD foretaget et slags politisk
rundreise i de forskjellige egne af Norge. Han holdt foredrag,
der gik ud paa, at embedsmændene skulde udelukkes fra
Storthinget paa grund af sit formentlige sløseri med statens midler,
og at bønderne selv skulde tåge styret i sin haand. En liden
bog, han kolporterede, «Ola-boka», som den blev døbt i
folkemunde, udviklede de samme ideer og vandt stor udbredelse. Det
var den senere saa populære «sparetanke», der her optraadte for
første gang og gav signal til en politisk bondereisning i stor stil.
Hvad NERGAARD og «Ola-boka» havde begyndt, fortsatte og
fuldførte oppositionspressen, der ogsaa skiftede karakter ved
begyndelsen af det nye tiaar. Tyveaarenes betydeligste
oppositionsorgan, det af den indvandrede døbte israelit LUDVIG MARIBOE
redigerede «Patrouillen», havde udmærket sig ved en vis værdig
høitidelighed. Med ordrig pathos, der mindede en smule om de
samtidige nationalsange, havde det forfægtet Norges sag under
rivningerne med KARL JOHAN, uden i kampens hede at forfølge
personer istedetfor principer. Trediveaarenes oppositionelle
hovedorgan, «Statsborgeren», der begyndte at udkomme i 1831 og
hurtig fortrængte «Patrouillen», satte derimod den personlige
polemik øverst paa sit program. Redaktøren, skoleholder PEDER
PEDERSEN SOELVOLD, var et slags norsk MARAT, der satte angiveriet,
skandalmageriet og forfølgelsen af personer i system. Paa sit blad
anbragte han som motto «Retfærdighed, Frihed og Oplysning»,
og han mente det vistnok ærlig; men den maade, han
gjennemførte det paa, var karakteristisk for manden og ikke mindre for
den vaagnende bondeopposition. Bladets hovedopgave var «at
efterspore grundlovsstridige og egenmægtige Foretagender», og
dets væsentligste læsestof bestod derfor af «Beretninger
angaaende lov- og pligtstridige Embedshandlinger». Mellem datidens
embedsmænd var der uden tvivl mange skabbede faar, der havde
benyttet mangelen af kritik og kontrol til at gjøre sig skyldig
baade i det ene og det andet overgreb. Nu kom kritiken. I
dansketiden havde de norske bønder klaget til kongen, naar de havde
noget at udsætte paa sine embedsmænd. Nu klagede de til
«Statsborgeren», der «stedse i det Mindste betalte Postporto for
Klagernes Meddelelser». Derfor vrimlede ogsaa bladet af beret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
