Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g6 Andet tidsrum 1830—1845.
ninger om underslæb, kassemangel, overgreb, selvtægt, udsugeiser,
bedragerier, brud paa lovene, krænkelser af sædeligheden o. s. v.,
o. s. v. fra ’ alle kanter af landet. Selv for de løseste rygter
aabnede «Statsborgeren» sine spalter; thi «Rygter ere i
Almindelighed sande eller dog byggede paa en eller anden Kjendsgjerning,
kun sjelden grundfalske», paastod SOELVOLD med ægte
sladder-søsterlogik. «Gud fri os for, at alte de Skrækkebilleder af
Em-bedsforseelser, Had, Bedrag og Bagvaskelse, som ofte forfærder
os, især i «Statsborgeren», virkelig skulde være sande, og Samlivet
virkelig saa forstyrret og søndret, som denne Folkets antagne
offentlige Anklager vover at fortælle sin Souveræn,» skrev HENRIK
WERGELAND med god grund.
Meget af, hvad der saaledes fremkom i «Statsborgeren», havde
sit udspring fra grumsede kilder. Adgangen til at tilfredsstille sin
hævngjenighed ved at faa sine uvenner anbragt i «Statsborgerens»,
gabestok var nemlig altfor let til ikke ofte at blive benyttet. Men
dermed er det ingenlunde sagt, at det hele bare var raahed og
gemenhed. Bevægelsen havde unægtelig ogsaa sine ideelle sider,
og dens historiske berettigelse som et nødvendigt gjennembrud er
forlængst anerkjendt af alle.
Vil man lære bevægelsens mere ideelle sider at kjende, saa
skal man ikke studere «Statsborgeren», men «Folkebladet», der
udkom fra 1830 til 1833 under redaktion af den fra tyveaarene
bekjendte oppositionsmand krigsraad FLOR «med flere». I dette
blad var HENRIK WERGELAND en flittig medarbeider. Ogsaa her
tordnes der mod bureaukratisk undertrykkelse, og de gjæve
odels-mænd forherliges som nationens kjerne; men det hele har en mere
theoretisk og mindre personlig karakter. Den historiske
sammenhæng mellem denne opposition og det forrige aarhundredes
begeistring for den norske odelsbonde træder her klart frem. Hvad
bladet først og sidst kjæmpede for, var Norges gjennemførte
selvstændighed i politisk, statsøkonomisk og aandelig henseende.
Paa det politiske Omraade var man stadig paa vagt mod
Sverige. Den unge nationale selvbevidsthed saa en fare for sin
udvikling i fællesskabet med det større land og protesterede derfor
paa det kraftigste mod ethvert virkeligt eller forment forsøg paa
at forøge det. Amalgamationen er derfor et ord, som man stadig
møder i datidens oppositionelle presse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
