Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aander fremlyner fra Norriges Dale!
Atter I skal udi Aaget gaa
Os Nordmænd Juten tænker paa
At fraliste vor Fædrenetale.
Til Vaaben: Pennen grib!
Det Aandens Glavind slib!
Flyv norske Geist! dit Vingeslag
Skal slaa det Aag i Kvag.»
o. s. v.
Paa det økonomiske omraade blev løsenet: tarvelighed og
selvstændighed. Alle udenlandske overflødighedsartikler skulde banlyses.
En ægte norsk patriot skulde hævde Norges selvstændighed, ogsaa
naar det gjaldt mad, drikke og klæder, «Hvis et Folk vil være
selvstændigt,» skrev «Folkebladet», «maa Selvstændigheden ei være
en tom Lyd, men maa vise sig i Virkeligheden. Denne kan ikke
finde Sted, saalænge man er afhængig i Anskaffelsen af Føde og
Klæder og i Henseende til sidste skammer sig ved Landets egne
Frembringelser. Landsmænd af den hæderlige Bondestand! Lader
Eder nøie med de Klædningsstykker, Eders Jordbund giver
Materialier til, og Eders Kvinder virker. Søger at producere det dertil og
iøvrig til Livets Fornødenheder uundværlige og bliver derved frie
og uafhængige.» I overensstemmelse med dette Opraab leverede
bladet senere en skildring af en ideal norsk odelsbonde og hans
husstel. Han gik klædt i «blaa Vadmelsbuxer, graa Vadmelsfrak,
rødtærnet Værkensvest og en stærk Hue af norsk Skind.» Baade
hans møbler og hans døtre var betrukne med værken. Istedetfor
udenlandske grønsager brugte han «Dylle og Haveukrud», istedetfor
rosiner tørrede stikkelsbær; hans vine var lavet af blaabær og ribs
og stod dog hverken i smag eller kræfter tilbage for muskateller og
rhinskvin; hans punsch var brygget af «fuldkommen ren norsk
Kornspiritus», og selv hans kaffe var saa norsk som muligt; der var
nemlig — «ikke saa lidt Chikorie» i den.
Næst oppositionen mod embedsstanden var denne patriotiske
tarvelighed den af tidens bestræbelser, som vandt mest anklang
udover landet. Rundt omkring i bygderne oprettedes der
sogneselskaber, der satte forsagelsen af alle udenlandske produkter som
hovedbestemmelse i sine love. Specielt forsagede man «alle
udenlandske Brændevine af hvad Navn nævnes kan», undtagen 17de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
