Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO Andet tidsrum 1830—1845.
mai, da enkelte ikke fandt den nationale finkel god nok. Forøvrigt
er disse selskabers statuter fulde af løierlige bestemmelser. I
Trøgstad i Smaalenene lød f eks. en paragraf saaledes:
«§ 6 Mændene tillades at kjøbe Kaliko til Halskraver.»
§ 4 bestemte blandt andet, at kvinderne ikke maatte gaa med
huer eller kapper, som var dyrere end to ort stykket. Og endelig
lød den næst sidste paragraf saaledes:
Ǥ 9. De, som allerede maatte eie noget Slags af det i disse
Bestemmelser forbudne, har Tilladelse til at opslide det.»
Som man ser, var bønderne begyndt at lege lovgivere. Ved
valgene til Storthinget i 1833 blev denne leg til alvor. Da kastedes
den ene gamle storthingsrepræsentant af embedsstanden efter den
anden, og istedetfor valgtes bønder. Ikke mindre end 47 % af
storthingsmændene tilhørte bondestanden paa Storthinget i 1833.
Men det var dog ikke bare blandt bønderne, at en stærk
politisk bevægelse ytrede sig omkring 1830. Ogsaa i studenterverdenen
spillede politiken paa denne tid en rolle som ingensinde hverken før
eller senere. I slutningen af tyveaarene antog studentersamfundet
karakteren af et slags politisk klub. Dets medlemmer diskuterede
ikke blot politiske Spørgsmaal sig imellem, men optraadte ogsaa
udadtil som de kraftigste forkjæmpere for fædrelandets frihed og
selvstændighed. Da ingen anden turde højtideligholde i/de mai,
holdt studenterne den alligevel trods KARL JOHANS trudsler om aldrig
at ville befordre nogen af dem, eier feirede dagen; de spekulerede
paa at faa et slags folkevæbning istand af frygt fon, at kongen vilde
gjøre statskup; de var de ivrigste, naar det gjaldt at fordre
litera-turens, theatrets, sprogets fornorskelse, og man tillagde deres
opinions-ytringer den allerstørste betydning.
I denne kreds gjorde julirevolutionen et ligesaa voldsomt
indtryk, som den gjorde paa de samtidige tyske studenter, og de
frihedsbevægelser, som gik efter paa forskjellige andre steder i Europa,
fulgtes af studenterne med den mest levende interesse og Sympathi.
«Et fornyet Liv er indtraadt i Nationen,» skrev HENRIK WERGELAND,
«efter Julirevolutionen, Hambacherfesten, Birminghamerforeningen,
Tildragelserne i Polen, Belgien., Bologna, Rom, Miinchen, Hannover
etc Ingen af disse fjerne Tildragelser er uden Lære for os.» Det
er bleven bemærket at disse ord er adskillig overdrevne, naar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
