Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland.
103
brugte dristige og mindre korrekte Billeder, der gave hans
Modstandere Stof til spottende Angreb», da er det jo en karakteristik,
der passer ligesaa godt paa sønnens ungdomspoesi som paa faderens
taler i rigsforsamlingen paa Eidsvold. Moderen var en lysere, mindre
reflekteret natur med et vist nedarvet kunstnerisk sving, ivrig
dilettant-skuespillerinde i sin ungdom og endnu ivrigere romanlæserske
paa sine ældre dage,
freidig, livsglad og
aaben — akkurat som
sønnen.
Neppe var
HENKIK kommen til
verden, før den
theore-tiserende fader gav sig
til at fastsætte regler
for hans opdragelse.
Han gjorde det i form
af et lidet skrift
«Henri-copædie. Kortfattede
Love for Opdragelsen
fra den spædeste Alder.
En Lommebog for
Forældre. 1808».
Manuskriptet eksisterer den
dag idag. Det bestaar
af ikke mindre end
43 paragrafer, der
viser, at forfatteren
var en tilhænger af
den epokegjørende PESTALOzzi’ske opdragelseslære. Frihed og
selv-beskjæftigelse er et af denne opdragelseslæres grundlove, og
ligeoverfor sin søn synes NICOLAI WERGELAND at have praktiseret dem begge
i temmelig stor udstrækning. Paa Eidsvold fik gutten lov at tumle
sig i det fri, saa meget han lystede, og da forfattertilbøielighederne
allerede i en usædvanlig tidlig alder og med en usædvanlig styrke
begyndte at melde sig, gjorde faderen intet forsøg paa at holde igjen,
men lod gutten skrive væk, saa meget han fandt forgodt. Lystspil,
J S OS-
Titelblad af Nicolai Wergelands
«Henricopædie».
(Efter manuskriptet, der eies af herr kgl. fuldm. Boeck.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
