Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO4 Andet tidsrum 1830—1845.
tragedier, romaner og oder blev rablet ned i broget mangfoldighed;
han skrev den ene tykke skrivebog fuld efter den anden, ja han
debuterede endog offentlig, netop som han havde fyldt sit trettende aar,
idet han fiken liden fortælling «Blodstenen» optaget i «Morgenbladet».
Den er optrykt blandt aktstykkerne til HARTVIG LASSEN’S «Henrik
Wergeland og hans Samtid». Det er et lidet stykke ridder- og
røverromantik i datidens gyselige stil. Allerede samme aar var han
atter ude i et blad med et literært arbeide, og fra nu af vedblev
han at skrive offentlig fra tid til anden. Endog sine skolestile
fyldte han med poetiske udgydelser af eget fabrikat, saa hans
lærer i norsk, gamle rektor ROSTED, blev grætten og udbrød:
«Drengen indbilder sig sandt for Herren tilsidst, at han er Digter,
fordi han kan skrive saadant Gallimathias!»
I 1819 var HENRIK WERGELAND bleven sat ind paa Kristiania
lærde skole. Her var der flere dygtige lærere; men disciplinen
lod adskilligt tilbage at ønske. Enkelte lærere var fordrukne; rektor
havde vistnok i sin tid været en fortræffelig skolemand; men nu
var han en syttiaarig olding, der var altfor tilbøielig til at se
gjennem fingrene baade med sine lærere og sine disciple. Blandt de
sidste var der derfor en hel del vildstyringer, der tumlede sig,
omtrent som de vilde. Blodige Slagsmaal og andre skøierstreger hørte
til dagens orden blandt de yngre; drik, rangel og vægterkommers
var ikke ukjendte ting blandt de ældre. Saalænge HENRIK
WERGELAND boede paa Akershus fæstning hos en slægtning af moderen,
blev han endnu holdt stramt i tømme. Men snart blev den gamle
militærs kontrol ham for streng, og han fik lov til at flytte ud
til en høker i Lakkegaden, hvor et par af hans skolekammerater
boede. Her var de fuldstændig sine egne herrer og tog
allerede som skolegutter temmelig store forskud paa datidens viltre
studenterliv.
Allerede før examen artium var derfor HENRIK WERGELAND
temmelig kjendt som en lystig fætter, og det blev ikke bedre,
efterat han i 1825 var ble ven student. Han sluttede sig øieblikkelig
til en kreds af ligestemte kamerater, til en bande af unge
livsglade galninger som han selv. Det var allesammen ægte
Sturm-und Drang-naturer, som af ungdom, af livslyst, af frihedskjærlighed
gav alle borgerlige vedtægter en god dag og turede frem efter sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
