Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 12$
en anmærkning forklarer, hvorfor han i omarbeidelsen har optaget
indledningsdigtet, «uagtet denne Dithyrambe fremstiller den 16 Aar
yngre Forfatter og ikke Omarbeideren». Det er skeet, «fordi deri
gives Nøglen til Digtets Tilblivelse», «Forklaring over Forbindelsen
mellem den unge Digters platoniske Kjærlighed og Beslutningen,
at neddigte et Værk af en saadan Natur».
«Skabelsen, Mennesket og Messias» indtager en mærkelig
plads i WERGELAND^ digtning. Det er ikke blot hans
omfangs-rigeste værk; det er hans digterlivs udgangspunkt saavelsom dets
resultat. Han har neppe udgivet sin første lille farce, førend han
undfanger planen og begynder at beskjæftige sig med den; medens
han skriver sine følgende arbeider, optager den ham efterhaanden
mere og mere; den vokser som et sneskred tilfjelds, fylder ham
tilslut helt, saa alle andre planer maa vige for den. Som om han
drives af overnaturlige magter, rabler han værket ned i en i
forhold til dets omfang forbausende kort tid, og da han har fuldendt
det, føler han sig stolt som den, der har gjort et storværk. Det
er intet mindre end «Menneskehedens Epos og Republikanernes
Bibel», han har frembragt. Det afspeiler «hans Indre i dets
Helhed», og han erklærer, at hele hans følgende liv skal blive «en tro
Commentar» til det. Og da han 16 aar senere paa sit dødsleie
giver sig ifærd med at omarbeide digtet, er han lige saa opfyldt
af overbevisningen om dets store betydning. Han opfatter det
fremdeles som sit hovedværk, som centrum i sit liv og sin digtning.
Under omarbeidelsen vend:r han stadig tilbage til det i sine breve,
og i et af dem siger han: «Maatte jeg blot fuldføre dette, saa er
jeg færdig og bered, i hvad der skal skee.»
Og dette værk, som han tillagde slig betydning, dette værk,
som han ansaa for sit betydeligste arbeide, en opfatning, som
lite-raturhistorien maa dele — det læses ikke af publikum, har aldrig
trængt udenfor en ganske snever kreds af fagmænd og særlig
interesserede! Det eneste, som er naaet ud i videre kredse, er rygtet
om, at det skal være et ulæseligt uhyre af et arbeide, og hvad
man kjender af det, er hovedsagelig de smagløsheder og
absurditeter, som WELHAVEN i sin tid plukkede ud og serverede under
sin polemik med forfatteren. Neppe har nogen anden folkekjær
digters hovedværk oplevet en mærkeligere Skjæbne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
