Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Andet tidsrum 1830—1845.
For denne naive enthusiasme var den unge WELHAVEN en ren
lækkerbidsken. Han havde nemlig et udpræget talent for tegning.
Hans karikaturtegninger af bergenske originaler vakte megen
forargelse. Men LYDER SAGEN satte de i henrykkelse. Der var ikke
tvivl om, at der ståk en maler i gutten, og da nu denne var af
samme mening som sin lærer, saa gjaldt det bare at faa faderens
tilladelse til at opgive bøgerne og tage fåt paa pensel og palet.
Men dette var lettere sagt end gjort.
En skjøn dag tog WELHAVEN mod til sig og viste sin far
nogle af sine tegninger. Præsten tog dem, lod dem sætte i ramme
og hang dem paa væggen i sit studerværelse. — Men denne store
ære var ogsaa det eneste resultat af dette forsøg paa at omstemme
faderen.
Saa maatte LYDER SAGEN ivei; men det nyttede ligesaa lidt.
Endelig blev professor DAHL kaldt til undsætning under et ophold
i sin fødeby. Sandsynligvis efter opfordring af SAGEN besøgte han
præsten WELHAVEN og bad om at faa se sønnens tegninger. Gutten
blev hentet, og da DAHL havde gjennembladet hans mappe,
erklærede han, at her var et utvivlsomt kunstnerisk anlæg tilstede.
Præsten burde lade sin søn opgive studeringerne og lade ham faa
lov at følge sin lyst.
Men papa var ikke til at bevæge. Han fremhævede
kunstnerbanens usikkerhed, talte om, at han ikke havde raad til at ofre
tilstrækkelig paa sønnens uddannelse o. s. v. Forhandlingerne, der
blev ført i den unge WELHAVEN’s paahør, førte ikke til noget bedre
resultat end de foregaaende forsøg i samme retning. Og dermed
var slaget tabt. Istedetfor Kjøbenhavns kunstakademi maatte reisen
gaa til Kristiania universitet, istedetfor til det prægtige Kjøbenhavn
med sine kunstskatte og sine kunstinteresser, med sine digtere og
sine kunstnere, kort med alle de herligheder, som SAGEN havde
prist i saa høie toner, maatte reisen gaa til den stakkels lille
ravnekrog Kristiania, der hverken eiede kunst eller kunstnere, men bare
var et fattigt lidet hul, hvor storthingsmændene vrøvlede politik, og
hvor studenterne drak punsch og gjorde gadespektakler. Det maatte
være en bitter skuffelse for en ung kunstadept. Det var ikke at
vente, at han skulde se med synderlig blide øine paa de nye
forhold, han saaledes modstræbende blev puffet ind i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
