Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 137
Af pietet mod faderen valgte han det theologiske studium;
men det tilfredsstillede ham ligesaa lidt som skolepuget tidligere;
en del gange betraadte han prækestolen, og hans glimrende evner
som taler viste sig allerede dengang, idet han vakte en vis opsigt
som prædikant. Men med de theologiske studier gik det daarligt.
Det ene aar gik, og det andet kom — men nogen embedseksamen
kunde han endnu ikke bekvemme sig til at give sig ikast med. I
1828 var faderen død, og dermed var vistnok den vigtigste hindring
for hans kunstnerdrømme fjernet. Han skal virkelig ogsaa have
skrevet hjem til moderen og meddelt hende, at han vilde bryde
fuldstændig med theologien og vie sig til kunsten. Men dermed
blev det ogsaa. Pieteten mod faderens minde og mangelen paa de
nødvendige midler bandt ham til Kristiania og universitetet.
Istedetfor at kunne leve for kunsten maatte han nøies med at prøve at
leve af den, idet han fra tid til anden leverede slet betalte tegninger
til et litografisk officin. Ved siden af havde han en liden indtægt
ved at give informationer — 6 daler maaneden, siger han selv i et
brev, som endnu er bevaret. Hvad fattigdommen angaar, var hans
liv i aarene omkring 1830 saa poetisk og kunstnerisk som vei muligt.
Han holdt paa at blive opsagt af sin vært, fordi han ikke kunde
betale husleien; han blev stævnet af sin skomager; til en af sine
pengestærke bekjendte — boghandler JOHAN DAHL — var han nødt
til at skrive den ene anmodning om laan efter den anden, snart
paa indtrængende prosa, snart i galgenhumoristiske vers. Der var
dage, da hans middagsmad ikke bestod af andet end et stykke brød
og et knippe ræddiker.
Men det var ganske faa, som havde anelse om, hvor sørgeligt
han havde det. I det ydre søgte han altid at bevare en vis
soigneret elegans — saavidt det var muligt da. Og selv naar han
savnede middagsmad eller holdt paa at blive kastet paa gaden,
sank han aldrig et øieblik ned i de akademiske proletarers klasse.
Under saadanne omstændigheder skulde man tro, at en rask
embedseksamen var bleven ham en nødvendighed; den aabnede
i hine tider med et slag adgang til en nogenlunde betrygget
økonomisk tilværelse; men hans ulyst var stærkere end fattigdommen.
Foreløbig blev han gaaende som et menneske, der ikke rigtig ved,
hvad han skal beslutte sig til, uden nogen fastslaaet livsplan og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
