- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
143

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J. S. Welhaven. 143

Han fortsætter paa prosa med at tilkjendegive, at hans digt
«er indstevnet for et høiere Tribunal end Anonymens». Hvis dette
fælder en ligesaa afgjort fordømmelsesdom, «da vil Forfatteren
lægge sin Pen, forbande den Time, han greb den, for igjennem
den at lade Ideer udstrømme, der gjennemglødede hans hele Væsen
og bestemte hans hele Virken, — da vil han, hvad ovennævnte
Digt isærdeleshed angaar, erkjende sig afsindig, som dristede sig
til at ville udføre Menneskehedens Epos, at ville skrive
Republikanerens Bibel; ja han vil, fratrædende en Skueplads, hvor han
da spillede den jammerligste Rolle, forsøge at overtale sig til at
kjæmpe for det Monstrum, han nu har viet hele sin Id imod.
Videre at forsvare hvad han har skrevet eller yttret i Ovennævnte,
hverken bør Forfatteren eller har han Lyst til.»

I løbet af de følgende maaneder førtes der nu en liden bataille
af «Morgenblads»-indsendere for og imod WERGELAND og hans
digtning. En mere velmenende end behændig forfatter optraadte baade
i vers og paa prosa som den angrebne digters forsvarer og
stemplede forfatteren af det anonyme digt som «en ondskabsfuld
Pas-quillant». WELHAVEN blev ikke svar skyldig. Han gjentog sine
udfald mod WERGELAND, hvis «hele Digterliv» han karakteriserede
som «en fortvivlet Kamp mod alle Regler for Skjønhed og sund
Tænkning», og derpaa gav han sig til at sønderplukke forsvarerens
slette vers, saa der ikke blev spor af mening igjen i dem.
Artikelen sluttede saaledes: «Jeg haaber, at W. engang vil træde ud
af den dybe Vildelse, hvori han nu befinder sig, — og Ingen
ønsker det mere end jeg; thi jeg tror, at han da vil kunne gjøre
vor Literatur Ære. — Men nu er han en vandrende Ridder af
den bedrøvelige Skikkelse. Nu finder han Mange, der skoggerle
over hans Kamp med Veirmøllerne, — men Faa, der, som jeg,
til-raabe ham et alvorligt og ærligt ment Varsko!

Og Du, som fulgte Helten i Ledingsfærd,

og svang fra Æselsryggen sit rustne Sværd, —

Du fyldte ud Figuren, der stod in blanco;

thi Du blev Riddersmanden en trofast Sancho!»

Men var denne modstander let at slaa af marken, optraadte
der straks efter en anden, som WELHAVEN ikke optog kampen med.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free