Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 147
Han vil tvinge hende til at ægte den af de to fremmede
virtuoser, der vinder prisen paa sit instrument; men hendes norske
tilbeder Erling optræder i det sidste øieblik ogsaa som konkurrent.
Forklædt som virtuosen Arlechino fra Gap Pessaro paa Sicilien
slaar han saa vældige trommehvirvler, at konkurrenterne maa
fortrække og overlade ham prisen. Forøvrigt vrimler farcen af
personlige og lokale hentydninger, hvoraf mange er omtrent Uforstaaelige
for nutidslæsere. Selv en kjender af WERGELAND’s-literaturen som
HARTVIG LASSEN erklærer, at han har havt møie med at finde rede
i dem. Enkelte er dog forstaaelige nok, som f. eks. naar
WERGE-LAND’S ven fra torveslaget, baron WEDEL-JARLSBERG, med en
hentydning til forbogstaverne i hans dobbeltnavn fremstilles som «Baron
Værdig-Juling».
Var det her WERGELAND’s patriotiske ideer, som kom til orde,
er det hans republikanske sindelag, som aabenbarer sig i hans
politiske digt ^Triajuncta in uno» (o: Tre forenede til et). Høsten
1830 fulgte han sin fader paa en reise til Stockholm, hvor han
gjorde bekjendskab med flere af de mest fremragende liberale, og
dette bekjendtskab er det, som har affødt digtet, der handler om
intet mindre end Danmarks befrielse fra enevældet og forening med
Norge og Sverige til et treenigt nordisk fristats forbund, en ide,
der havde beskjæftiget danske revolutionsmænd i slutningen af
forrige aarhundrede og, som bekjendt, er dukket op paany
ned-imod vore dage. Digtet blev «konfiskeret» af faderen og er aldrig
bleven trykt; men manuskriptet eksisterer den dag i dag paa
Universitetsbibliotheket i Kristiania. De anskuelser, han her havde
udtalt, vedblev at beskjæftige ham indtil udgangen af det følgende
aar — derom bærer flere avisartikler fra hans haand det klareste
vidnesbyrd —. Imidlertid havde den patriotiske bevægelse skudt
fart, ligesom modstanden mod den havde vundet i styrke. Det
gjaldt derfor ikke længer at indlade sig paa skandinaviske
fremtids-fantasier, men at hævde Norges selvstændighed baade ligeoverfor
den sydlige og den østlige nabo. «Skandinaven fra 1830» blev
med engang «den norskeste blandt de norske», som HARTVIG LASSEN
udtrykker sig. —
— Turen til Stockholm var WERGELAND’s første udenlandsreise.
Sommeren 1831 foretog han sin næste, og dengang var maalet selve
Triajuncta
in uno.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
