- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
166

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156 Andet tidsrum 1830—1845.

hele strid som en kamp mellem gammelt og nyt. Forledet af
trangen til at finde sidestykker til foreteelser i vor egen tid eller rettere
sagt i den nærmeste fortid, har H. SCHWANENFLUGEL prøvet at
fremstille WERGELAND som begrunder af en ny retning og WELHAVEN
som talsmand for en gammel. Omvendt har CAMILLA COLLETT ment,
at det nye kom med WELHAVEN. Den ene opfatning er imidlertid
ligesaa utilfredsstillende som den anden. Begge var, hver paa sin
vis, knyttet til det gamle, og begge repræsenterede hver paa sin
kant gjennembruddet af noget nyt. De kulturfænomener, der var
WELHAVEN’S forudsætning (tysk og nydansk aandsliv), var mere
ukjendte i Norge end de fransk-engelske ideer, hvortil WERGELAND
støttede sig. Derfor samlede den WELHAVEN’ske retning i
begyndelsen færre tilhængere om sig og trængte først senere igjennem.
WERGELAND havde en sikker og levende følelse af, at han
repræsenterede det nye Norge, fremtidens land; men WELHAVEN havde
ogsaa den samme følelse, og begges følelse var rigtig. Begge var
rydningsmænd, hver paa sit feldt; begge betegnede et gjennembrud,
hver paa sin maade.

En anden gjængs misforstaaelse af kampen var den, at den
dreiede sig om, hvorvidt Norge for at naa aandelig selvstændighed
skulde stænge sig ude fra den europæiske kultur eller ikke. Her
var klarheden hos de stridende parter ikke fuldt saa stor, især ikke
hos WELHAVEN. Saaledes fremstiller han nemlig selv forholdet
baade i «Wergelands Digtekunst og Polemik» og i «Norges
Dæmring». I det første skrift siger han om sin modstander: «Planen
i denne Fremfærd synes egentlig at være den, lidt efter lidt at
isolere Landets aandelige Udvikling fra al Forbindelse med fremmed
Kultur,» og i «Norges Dæmring» anvender han en hel række
sonnet-ter paa at belyse og kritisere det falske i dette aandelige
afspær-ringssystem. Ligeoverfor en del af norskhedspartiets bagtrop kunde
disse udfald vistnok være et ord i rette tid; men paa hovedmændene
passede de ikke og allermindst paa HENRIK WERGELAND. Hans
interesse for det europæiske aandsliv var ganske anderledes
omfattende end modstanderens, og hans kjendskab til det var meget
større. Vi ved, med hvilken iver han fulgte alt, der foregik i
Frankrig, med hvilken rastløs begjærlighed han søgte at tage alt
med under sit ophold der. Ogsaa for de engelske forhold inter-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free