Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den maade at fornærme ham.» Men allerede ved næste
sammentræf fik piben en anden lyd. Oehlenschläger skal ved denne
leilighed have baaret nordstjerneordenen, og i den anledning skal
Welhaven have sagt ham en kompliment, der faldt i god jord:
«Det er en ægte digterstjerne, herr professor: den ved ei af
nedgang.»[1] Ved en fest, som senere gaves i Kristiania til ære for
«digterkongen», skrev Welhaven en begeistret sang, som
Oehlenschläger likte saa godt, at han optog den i «Norgesreisen», efter
at have omtalt forfatteren i meget rosende udtryk:
«En ung og venlig Digter, med sjelden Aand, Forstand,
Welhaven, en Bergenser, en ung og kraftig Mand,
skrev mig den Hædersvise, som hele Kredsen sang,
Og her jeg den gjentager, skjøn i sin egen Klang.»
«Det er ei Din Skyld, Skjald,
om Du med Blomster fodres i den samme Stald,
hvor Ewald stod paa Halm,
men jeg vil aabne Gluggen: den Smigerluft er kvalm.»
«Du fandt Din Haakon færdig i Snorres gamle Gravslot
og pudsed Støtten af blot.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
