- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
179

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«Norgesreisen». 170

helt igjennem mislykkede digtsamling «Norgesreisen». Skulde man
i korthed angive, hvad denne «Digtekrands» dreier sig om, saa
kunde man uden overdrivelse sige, at den handler om mad og om
OEHLENSCHLAGER. Sjelden har vistnok en stor digter blottet sine
svagheder paa en saa prosaisk maade som her. Han glemmer ikke
at notere, at han spiser middag under farten ind gjennem
Kristianiafjorden, at han to gange er buden til taffels hos kronprinsen, at
han har flaskefor og niste med paa turen til Ringerike, at han faar
en altfor blød dyne paa Hønefos, at hans bukser revner paa
Haug-sund og at han maa kjøbe sig et par nye gule handsker, da han
skal besøge amtmand BLOM i Drammen, hvor han finder sit
portræt hængende paa væggen over den seng, man anviser ham. Selv
hvor han en sjelden gang glemmer sig selv over det land, han
besøger, omtaler han de nye ting, han ser, paa en yderst prosaisk
maade. De norske stabure begeistrer ham saaledes til følgende
pudsige strofe:

«Ha I sultne Muus! forslugne Rotter!

Jer gotter

Fadeburet

Ikke her. Høit kneiser Skuret,
Sat paa Pæle. Her I ikke tør
Op ad steile Trappe Jer umage,

Og tage

Havrekage,
Skille Bonden ved sin Melk, sit Smør.»

«Norgesreisen» var selvfølgelig ble ven imødeseet med spænding
herhjemme. Alle var nysgjerrige efter at vide, hvilket indtryk den
store digter havde faaet af landet og folket. Skuffelsen var
almindelig efter læsningen, og kritiken udeblev ikke. Selv den velvillige
HERMAN Foss kan ikke bare sig for at give OEHLENSCHLAGER en
liden finte i den anledning.

c Paa Skjaldens Værd jeg sætter Priis,
Skjøndt ei jeg Adam hører,
Naar gjennem Norges Paradiis
Med ustemt Streng han kjører,»

heder det i «Tidsnonierne».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free