Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 187
«Skynd dig! skynd dig! fly som en Hind!
See, hvor det griner bag Fannarauktind.>
Og samtidig fortalte føreren ham, at en udlænding, der skulde
fra Sogn til Dovre, en tid i forveien var omkommen der under en
snestorm. Man fandt ham død omfavnende korset. WERGELAND
kom uvilkaarlig til at tænke sig den fremmede som en af de mange
landflygtige liberale, der paa den tid (1832—33) flakkede om i
Europa, og den omstændighed, at han omfavnede korset i sin
dødsstund, bragte WERGELAND til at antage ham for en spanier, et af
ofrene for den spanske absolutismes forfølgelser. Dermed var planen
til digtet given. I pompøse vers lader han spaniolen forkynde
FERDINAND DEN SYVENDE sin foragt for hans feige politik og sin tro
paa frihedens endelige seir, og forfulgt af kongens genius, men
beskyttet af dronningens flakker helten siden om, indtil han
tilslut finder sin død ved «Fannarauken». Her er prægtige strofer
i dette digt, der er det bedste blandt WERGELANDS politiske digte,
og ved siden af er høifjeldsstemningen anslaaet med stor kraft og
sikkerhed. Ingen anden norsk digter har malt høifjeldet saa
storstilet i al sin enkelhed som WERGELAND i disse vei s:
<her, hvor ingen Blomst af Drømme
vækkes op af Sommersol;
Brune Mose
her er Rose
Sneen Liljer, Iis Viol.*
Ogsaa en samling «Folkeviser», som WERGELAND paa denne
tid udgav i smaahefter, røber paa de klareste, hvorledes han stadig
mere og mere nærmede sig fuldmodenheden. Selv regnede han
aaret 1834 som et mærkeaar i sin digteriske udvikling. Først da
«begyndte jeg at skjelne mellem Godt og Ondt,» skriver han 1842
til den danske forfatter P. L. MØLLER. Næsten alt, hvad han før
havde skrevet, var ekstemporeret og improviseret, «Trykningen har
stundom begyndt, naar jeg har leveret et Par Blade». Det er
tydeligt, at han har havt godt af den kritiske modgang, han fik.
Selv om han fandt den overdreven og uretfærdig, har den dog
bragt ham til at anvende større omhu paa den formelle
udar-beidelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
