Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2O8 Andet tidsrum 1830—1845.
Ogsaa farcen «Selskabet «Kringla» eller «Norske Almacks»»
skriver sig fra denne tid. Det er en satire over selskabslivet inden
datidens saakaldte intelligente kredse. Grev WEDEL var bleven
udnævnt til statholder i 1836, og som saadan førte han et saa
storartet hus, at man ikke havde seet mage til luksus siden BERNT
ANKER’S dage. At komme «til Grevens» var derfor meget
eftertragtet af enhver, der vilde gjøre fordring paa at regnes til den
fine portion. Men for at kunne regnes med til denne maatte man
ogsaa opfylde adskillige betingelser, som det ikke var hver mands
sag at fyldestgjøre. WERGELAND lader en af farcens personer
opregne hele tretten slige betingelser; først og fremst maatte en herre,
der vilde regnes med, være antrukken som en komplet dandy;
dernæst maatte han sky alt, som hedte patriotisme og patrioter, værre
end pesten. Endvidere gjaldt det at holde «Den Constitutionelle»,
stadig vise sig i parket o. s. v., og naar man saa havde været
paa grevebal og var bleven optaget i det høifornemme danseselskab,
som ude i byen gik under navnet «Kringla», fordi traktementet
skal have været ligesaa tyndt og fint som selve selskabet — ja
da var man en komplet kavaller. A.t der paa dette tidspunkt
udviklede sig meget snobberi i Kristiania, er sikkert nok. Den lille
ravnekrog af en hovedstad gjennemgik netop en af sine
børnesygdomme, nemlig den at ville spille storstad; men mangelen paa
solid gammel dannelse ståk stadig gjennem den utenpa^klinte fine
fernis, og smaastadsnaturen gik ret som det var over den ferske
storstadsoptugtelse. At videnskabsmænd som SCHWEIGAARD og
P. A. MUNCH og fremragende embedsmænd som STANG og
DUNKER kunde tillade sig at optræde, som de gjorde i
«Camp-bellerslaget», viser tydelig nok, hvor ubefæstede og
nybyggeragtige forholdene var. Selv WELHAVEN, der i «Soirebilleder»
og ved flere andre leiligheder har spottet over sin egen kreds’s
blanding af raahed og blaserthed, var ikke fri for at have en
rem af huden, hvis man tør tro samtidiges enstemmige udtalelser
om den arrogance, der udmærkede hans private optræden, en
arrogance, der ved en vis leilighed endog skal have ført til et
komplet brud mellem ham og SCHWEIGAARD. Naar det stod
saaledes til med de virkelig fremragende inden kredsen, er det
let at skjønne, hvorledes det var bevendt med hele den store
skare af halegjængere og eftersnakkere. Her var der virkelig nok
«Selskabet
«Kringla»».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
