Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Andet tidsrum 1830—1845.
gamle modstandere — opfattede det, som det blev opfattet. En
senere tid, der kjender sagens sammenhæng og specielt har et
fuldstændigt overblik over WERGELAND’S forhold til KARL JOHAN,
har imidlertid ikke kunnet dele denne opfatning. Alle hans biografer
lige fra CHRISTIAN MONSEN til OLAF SKAVLAN har afvist
beskyldningen og fremhævet, at WERGELAND fra sit standpunkt godt kunde
modtage et gratiale af kongen uden derfor at sælge en tøddel af
sin overbevisning. Det var maaske uklogt handlet af ham; men
uhæderligt var det ikke.
Forholdet mellem WERGELAND og KARL JOHAN er et høist
eiendommeligt forhold, der savner ethvert sidestykke. Det har
rivninger som forholdet mellem VOLTAIRE og FREDRIK DEN STORE;
men paa samme tid er det grundet paa gjensidig personlig
Sympathi, hvad hint berømte forhold fuldstændig savnede. Frå
WERGELAND’S side en ungdommelig begeistring for helten fra den franske
revolutions dage og for Norges kloge ven fra 1814; fra kongens
en vis faderlig velvilje, som den, man nærer for et begavet, om
encl lidt uskikkeligt barn. Frå WERGKLAND’S side snart høistemte
lovtaler over kongeris store egenskaber, snart høirøstede
demonstrationer mod hans politik; fra kongens snart heftig misfornøielse, snart
overbærende elskværdighed, der glemte og tilgav.
«Jeg elskede ham med et Barns altid friske Kjærlighed,»
erklærede WERGELAND i «Hassel-Nødder». «Og besynderligt nok,
han stod herligst og elskværdigst for mig i Vredens Torden og
Lynild. Jeg var saa vis paa, at Solskinnet vilde komme; ja hvad
mig selv angaaer, da var det bleven en fix Idee, at Han aldrig
kunde længe lukke sit gode Øje for mig, fordi han sympathisk
maatte føie, hvor jeg elskede Ham, selv medens jeg begik
Handlinger, der maatte gjøre det umuligt for Ham, at bevise mig nogen
Naade.» Allerede i 1828, da kongen ligeoverfor WERGELAND’S
fader havde beklaget sig over sønnens optræden i anledning af
17de mai, svarede den unge digter med et lidet fransk vers, som
kongen likte og ståk til sig. Næste aar var vistnok
«Torveslagets» aar; men det var ogsaa det aar, da «Digte, iste Ring»
udkom, og i denne samling fandtes der ikke blot en ode til
kongen, men ogsaa en til kronprinsen. Den første ode priste
kongen som den, der havde givet Norge dets frihed. Oden slutter
saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
