Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 21 J
«Solen, som gjør Dig glindsende, Carl, som
klæder din Skulder med Purpur, er Norges
Skjoldtegn, er Friheds
hulde Sol.»
For slige ord var selvfølgelig kongen ikke døv, og han var
en altfor stor menneskekjender til ikke at forståa, at denne unge
mand, der var ligesaa stærk i sin beundring som i sin opposition,
ikke kunde maales med en almindelig maalestok. Trods alt
modtog han ham derfor paa det venligste baade i 1830 i Stockholm
°g i J835 i Kristiania. Ved den sidste leilighed synes det endog,
som om KARL JOHAN har givet ham haab om snart at faa et
embede. Men saa kom de bevægede aar 1836—37 med
virksomheden i «Statsborgeren», med de politiske flyveblade, med
«Stockholmsfarerne» og med hans slutningsbøn efter en prædiken
i slotskirken paa Akershus for «CARL DEN 3DiE JOHAN». Kongen
var ude af sig selv af vrede og skal endog et øieblik have tænkt
paa at lade WERGELAND tiltale for majestætsforbrydelse.
Da KARL JOHAN i december 1838 atter besøgte Kristiania,
turde WERGELAND ikke melde sig til audience, Skjøndt han netop
optraadte som ansøger til Nannestad kapellani. Det var vistnok
«det usleste i Landet», men dog en storartet herlighed i en
utaalmodig brudgoms øine. At det ikke udelukkende var KARL
JOHAN, men ogsaa for en liden del kapellaniet, der inspirerede
ham til det berømte digt: «Kongens Ankomst», er ikke saa rent
usandsynligt; men hvem vil gaa i rette med ham herfor? Man
kan det saa meget mindre, som der gjennem det bedste parti af
digtet — dets første afsnit — strømmer en saa varm og ægte
følelse, at man let tilgiver den smule kongerøgelse, der i andet
afsnit lader Sigurd Jorsalafar og de andre gamle, i Oslo
be-gravne konger stige op af sine grave for at fungere som
fakkelbærere ved KARL JOHAN’s indtog, saavelsom tredie afsnits noget
banale forherligelse af kongens godgjørenhed ligeoverfor enker og
faderløse.
Digtet forsonede kongen fuldstændig, og WERGELAND fik løfte
paa sit kapellani. Men allerede inden udnævnelsen havde fundet
sted, ødelagde han det hele ved at deltage i et lystigt og støiende
drikkegilde, som afholdtes hos løitnanten i det kongelige palæ’s
vagtstue. Løitnanten fik tre maaneders fæstningsarrest, og WERGE-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
