Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 227
Catharinas Trolovelse» af den store mester, har han ladet sig hverve
af sit lands erobrer LUDVIG DEN FJORTENDF/S hververe og har faaet
plads blandt de vildeste af hans krigere, blandt Wallonerne. «Han
troede at opflamme Kunstnerens Begeistring og Kræfter ved at
nære Fanatismens Glød i en rædselsfuld Krig mod Kjættere.»
Saa mangen nederlandsk landsby har han stukket ild paa til
ære for Madonna; men endelig stanser han ligeoverfor en saadan
landsby og holder sig tilbage. Den var for yndig, «Hytterne
for nette, Kirken for ærværdig som en Præst imellem dem,
Blomsterhaverne foran den for nydelige. Vedbende og klatrende Roser
havde flettet Gavlene sammen; Stokroser stode paa Vagt udenfor
Dørene». Men hans kammerater har ingen slige betænkeligheder;
de stormer frem og antænder kirken, hvor præstens datter
Katarina netop staar for alteret som brud. Alle flygter ud af kirken,,
præsten og hans øvrige børn først, Katarina med sin brudgom
Johan sidst gjennem det udstødte korvindu, medens Wallonerne
allerede myldrer ind gjennem døren. Alonzo ser hende, idet
hun flygter fra kirken til den nærliggende Præstegaard. «Alonzo
de Tobar, Maleren, har seet Landsbyens, Provindsens,
Nederlandenes Vidunder. «Katharina,» mumler han, «jeg har seet
Katharina, min Katharina, ikke Murillos, og dog skjøn som hans.»»
Det brænder allerede i præstegaardens tåg; han stormer døren for
at redde de ulykkelige.
«Derindenfor knælede Præsten, den ærværdige Adrian, med Bibelen oprakt
i de zittrende Hænder; ved hans Side hans trofaste Margaretha og omkring dem
først Familiens Stolthed, Bruden Katharina, der ilsomt havde fundet sin Plads:
med den ene Arm om Moderens Hals, med den anden om sin Brudgoms, Johans,
den blomstrende Yngling; saa den fromme, nonneagtige Narcissa, med den fine
Stribe af Rødt paa de dødblege Kinder, Hun, hvis Elsker var falden i Leydenernes
heltemodige Udfald, saa Hyacinth, den smukke, blaaøjede Dreng, og Søsteren,
den slanke, fine Elisabeth; den lille Benjamin og Tvillingsøsteren Anna, «Anna
liden», med Hovedet i Moderens Skjød og bedækkede af Barnepigen, den gamle
trofaste Magdalena; og saa længst borte, næsten udenfor Kredsen, den ældste
Datter Klara, hvis sørgelige Lidenskab for en fiendtlig Kriger — maaske Narcissas
Trolovedes Banemand — havde overgydt hendes Ansigt med en Bleghed, som dog
vakte mindre Familiens Medlidenhed, end man skulde troet hos disse saa milde
og gode Mennesker. —»
Allerede stormer Wallonerne ind gjennem døren trods Alonzos
forsøg paa at holde dem tilbage — da styrter kirkens brændende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
