Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 23!
det. Selv var han gjennem hele sit liv den varmhjertede ven
ligeoverfor dem, han havde lært at sætte pris paa og holde af,
og striden med DAA havde vistnok yderligere styrket hans følelse
af venskabets store værd. I «Venetianerne» forherliger han det
— overensstemmende med sujettet — i den grad, at det næsten
virker stødende og unaturlig. Han følger nemlig historien om
Titus og Gisippus punkt for punkt, og den eneste nævneværdige
forandring, han har foretaget, er, at han har henlagt handlingen
fra Athen og Rom til Venedig og Padua og fra oldtiden til
slutningen af middelalderen. Ser man bort fra den ene vens
stødende opopfrelse af sin elskede, er stykket interessant og har
en sikrere dramatisk holdning end noget andet af WERGELAND’S
skuespil.
Paa en Kjøretur vinteren 1841 kom WERGELAND med sin
hustru forbi det sted, hvor han senere byggede «Grotten». Han
forgabede sig i tomtens beliggenhed, og i en haandevending var
handelen afsluttet med dens eier. Allerede den i/de mai 1841
kunde han flytte ind i sin nye bolig. Det var rigtig et sted
efter WERGELAND’S sind. Fritbeliggende, med udsigt over byen,
have bag huset og en liden grotte under det. Her kunde han
indrette sig fuldstændig efter sin egen smag, og han forelskede
sig slig i dette sted, at han endog ansøgte om at blive
begravet der.
Huset var en enetages træbygning paa tre værelser, et par
kvistrum og de fornødne «ydre» bekvemmeligheder. Haven var
oprindelig ikke andet end nogle nøgne stenknauser; men
WERGELAND lod kjøre jord derop, og vaar og sommer var hans første
dagværk at plante, spade og luge i sin have. Han var i det
hele taget en morgenfugl, og naar ikke haven optog ham, sad
han i regelen allerede klokken seks ved sit skrivebord. «Ikke
sjelden hændte det, at jeg vaagnede og saa ham staa foran min
Seng med et fuldfærdigt Digt,» fortæller hans hustru i de
optegnelser, hun i sin tid meddelte HARTVIG LASSEN. I grotten under
huset fik hans smag for det fantastiske frit raaderum. Væggene
var dekorerede med udstoppede fugle og mineralier. «Midt paa
Gulvet stod der et Stenbord med en Globus paa, foran hvilken
«Grotten-’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
