- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
235

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Wergeland. 235

om at være snille, kjække gutter og voxe op til dygtige,
oplyste mænd.»

I nær forbindelse med denne hans interesse for hovedstadens
fattiggutter staar hele hans forfattervirksomhed i folkeoplysningens
tjeneste. Han var utrættelig i sit arbeide for at oplyse og
forædle de lavere klasser; det var ikke blot deres kundskaber, han
prøvede at berige; men han arbeidede ogsaa paa at hæve deres
moralske niveau, vække deres skjønhedssans, forøge deres velvære.
Naar det gjaldt disse maal, var intet ham for smaat, og i sit blad
«For Arbeidsklassen», som han vedblev at udgive lige til sit
dødsaar, behandlede han alle mulige herhen hørende emner, lige
fra de største til de mindste. Snart skrev han om
brændevins-drikken, snart om dyrplageri, snart var det en eller anden nedarvet
overtroisk forestilling, han tog sigte paa, og snart søgte han at
gjøre det indlysende, at der kunde blive hyggeligt selv i den
fattigste stue, bare husfaderen vilde spendere nogle faa skilling
til maling paa de nøgne trævægge og husmoderen vilde ofre lidt
umage paa at opelske nogle blomster i vindusposten. Paa dette
Omraade havde han i aarenes løb uddannet sig til en folkeskribent
af første rang, og ligesaa tungt forstaaelig som hans digteriske
stil vedblev at være for den store mængde, ligesaa klar og grei
er hans prosa her. Han vilde blive forstaaet af alle og enhver,
og han opnaaede sin hensigt.

Paa det politiske Omraade var der i disse aar kun en eneste
sag, som beskjæftigede ham; men for den kjæmpede han ogsaa
med hele sin flammende og funklende iver. Det var jødesagen.

Sidste passus af grundlovens § 2 bestemte, at jøder
fremdeles skulde være udelukkede fra adgang til riget. Denne
molboagtige bestemmelse ansaa WERGELAND med rette for en plet paa
grundloven, og ihvorvel øvrigheden ikke ofte havde været
nødsaget til at tage hensyn til den, havde det dog skeet ofte nok til
at vække indignation hos alle oplyste og rettænkende mennesker.
I 1817 var saaledes en polsk jøde kommen til Bergen. Han var
paa reise fra Kønigsberg til London; men skibet led havari under
den norske kyst, og den skibbrudne jøde var saaledes mod sin
vilje nødt til at betræde norsk grund. Følgen var, at han
øieblik-kelig blev fakket af øvrigheden og som en forbryder under
politieskorte transporteret til Kristiania og derfra over den svenske

Jødesagen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free