Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 237
samling «Jøden, ni blomstrende Tornekviste», der allerede samme
aar udkom i andet oplag.
Den Qde september 1842 stod slaget i Storthinget. WERGELAND
overvar selv forhandlingerne og var paafærde til det sidste øieblik.
Selv efterat repræsentanterne havde indfundet sig i thinget, søgte
han at virke for sagen, idet han lod omdele et lidet flyveblad til
hver især, hvori han i korte træk fremhævede den bestaaende
ordens ubillighed baade fra moralsk og religiøst synspunkt. JONAS
ANTON HJELM havde forfattet indstillingen, der gik ud paa
forslagets vedtagelse; RIDDERVOLD, HERMAN Foss, SØRENSEN og mange
andre forsvarede den, alle thingets embedsmænd paa otte nær
og alle byrepræsentanter paa to nær stemte for den; alligevel
opnaaede den ikke den nødvendige 2/s majoritet — takket være
en del af thingets præster og de fleste af bønderne. Vistnok
var der en biskop og otte præster, der stemte for; men seks
præster stemte imod, og bønderne sluttede sig til dem med
O. G. UELAND i spidsen. Det var en skuffelse for bondevennen
HENRIK WERGELAND. Blandt sagens modstandere var ogsaa
WERGE-LAND’S gamle medarbeider fra «Folkebladet» og «Statsborgeren»,
krigsraad FLOR. Han var nu sløv og affældig og havde
fuldstændig udspillet sin rolle i det politiske liv. Allerede i næste
storthingsmøde blev WERGELAND’S forslag fremsat paany, denne
gang vedtaget af 36 Storthingsmænd. Blandt dem var
WERGELAND^ gamle modstander SCHWEIGAARD. Ogsaa den senere saa
bekjendte sværmer pastor LAMMERS var en af dem. Kort efter
udgav WERGELAND en fremstilling af Storthingets forhandlinger under
titelen «Jødesagen i det norske Storthing». Han karakteriserede
og kritiserede, roste og dadlede de forskjellige thingmænds
optræden. Der er et liv og en energi _ over hans fremstilling, der
gjør den interessant at læse den dag idag.
Da det næste storthing nærmede sig, udgav han en ny række
poetiske indlæg til fordel for jøderne («Jødinden, elleve
blomstrende Tornekviste»), og selv efter et aars sygeleie var hans iver
ligesaa frisk og usvækket. Den 3die mai 1845 skrev han
saaledes til SØRENSEN i anledning af dissentersagen, der jo stod i
nær forbindelse med Spørgsmaalet om jødernes adgang til riget:
«Jeg behøver ikke at opmande Dem, Lysets varmhjertede
Kjæmper! men naar Dagen kommer i Storthinget, da kjæmp, ras,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
