Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 239
og ret», paa bagsiden: «taknemmelige jøder udenfor norriges
grændser reiste ham dette minde». Et smukkere og mere tiltalende
mindesmærke end dette enkle gothiske tempel med sine indskrifter
er ikke reist over nogen digter.
Ved siden af sit arbeide for jødesagen og sit forfatterskab
som folkeskribent udfoldede WERGELAND i sine sidste leveaar en
temmelig omfattende virksomhed som historiker og biograf. Frå
en boghandler i Kiel fik han i 1840 anmodning om at skrive
«Norges Constitutionshistorie; han modtog tilbudet og begyndte
paa udarbeidelsen, men kom snart til det resultat, at bogen helst
burde udgives i Norge. Den udkom heftevis fra 1841—43 og er
WERGELAND’S betydeligste historiske værk. I 1842 offentliggjorde
han i «Christianssandsposten» en gjennem mange numre gaaende
skildring af «Almuesmanden Christian Jenssen Lofthuus samt
Almue-Urolighederne 1786 og 1787 i Nedenæs Amt». Hertil kom saa
endelig en række biografier af fremragende samtidige landsmænd
som OLE BULL, malerne DAHL og FEARNLEY, Statsraad COLLETT o. fl.
De fleste af dem blev skrevet for det før citerede hefteskrift
«Mærkelige Nordmænd». Hans biografier er livlige og
underholdende — noget man desværre ikke ofte kan sige om det slags
literære frembringelser. Ogsaa i hans historiske fremstillinger er
der liv og bevægelse; man faar et behageligt indtryk af den
varme og udelte interesse, hvormed han har kastet sig over sit
emne, og han forstaar baade gjennem stoffets tilrettelægning og
den stilistiske fremstilling at overføre denne interesse til læseren.
Hvad man derimod savner, er historisk kritik og objektivitet. Han
tager enhver meddelelse for god vare uden at prøve dens gehalt,
og hans personlige Sympathier og antipathier gjør ham ofte ensidig,
ja tendentiøs. I hans «Constitutionshistorie» er der saaledes ikke
saa faa unøiagtigheder, som en strengere historisk kritik senere
dels har maattet korrigere, dels berigtige.
Blandt de poetiske frembringelser fra hans sidste leveaar
indtager «Langeleiken, en Krands af Digtninger i Dølemaal» en
interessant plads, ikke saa meget i digterisk som i sproglig
henseende. Ogsaa paa det sproglige Omraade gik han nemlig i
spidsen for sin samtid herhjemme. Allerede i sine
ungdomsarbeider havde han anvendt adskillige ord af det norske talesprog
og fik i den anledning høre ilde af WELHAVEN; men han gav sig
Historiske
og
biografiske
arbeider»
Norsk [-sprogreformation.-]
{+sprog-
reformation.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
