- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
271

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sylvester Sivertsen. 271

«O Tristhed, o Tristhed! i Aften jeg fatter,
at du er en sørgelig velartet Datter
af Kval og af Kjede og bleven os givet
til Afsky for Livet»

Det gjaldt at finde surrogater; «Selskabslivets Glæder» var ikke
altid forhaanden, og «Jordens Lethe» strak ikke altid til. Saa
fordybede han sig da i den nordiske mythologi og søgte at omsætte
dens billedsprog i moderne filosofiske ideer. Ymer og jetterne var
«Materiens Idee og Virkninger», Alferne var «Livs- og
Forædlings-ideerne og deres Seier over Massen» o. s. v. («Kvelstunder
helligede Fortiden»). Eller han søgte at udmale sig skyggesiderne
ved den huslige lykke, han savnede. Hvor var der bleven af
hjemmets hygge paa en flyttedag f. eks.?

«Værelsets Aasyn Miner antager,
fremmede, kolde, sørgende, triste,
Væggene snart hver en Prydelse miste;
Sofaen halvt frem paa Gulvet man drager,
Bordet er skjult i et Kaos af Sager.»

Det var en tarvelig trøst. Da var dog hans pen og hans tro
Achates, hans hund, langt bedre trøstere; men den bedste af alle
var den, at livet hernede bare var en udlændighedstid:

«Dog, Arme, lid og taal som Mand!

Det trøster, at vort Fædreland

det ikke er herneden.

Henover Livets dunkle Håv

imod den fredindvi’de Grav

er Tiden snart henskreden.

Til da maa du sukke alene.»

Saaledes naar hans skuffede haab om lykke gjennem tristheden
tilsidst til religiøs resignation.

Den talrigste gruppe af SIVERTSON’S digte er de politiske og
patriotiske. Det eneste SivERxsoN’ske digt, der endnu er kjendt,
er hans pompøse fædrelandssang «Norafjeld»; han var en
produktiv syttende-mai-poet, og samtidens vigtigste politiske
begivenheder baade hjemme og ude fremkaldte digte fra hans pen. For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free