- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
302

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3O2 Tredie tidsrum 1845—’857.

«at den i rene lutrede Billeder skal afspeile Folkets Liv, saaledes
som dette efter fysiske og historiske Betingelser er til, vil det neppe
falde Nogen ind at negte, at, hvad vi kalde norsk Digtekunst, staaer
meget lavt.» Grunden hertil var let nok at gjætte, mente forfatteren.
I den tid, da «den norske Pegas» var «flyttet ned paa de danske
Sletter», blev den «tilreden paa Tysk og Fransk» og «glemte sin
gamle Flugt fra Fjeldtind til Fjeldtind». Efter adskillelsen havde
Politiken været til hinder for digtekunstens opblomstring. Digterne
var ble ven ensidige partigjængere; kun en eneste havde fordybet
sig i folkets hus og hjerteliv — «vor fortræffelige MAURITS HANSEN».
Ogsaa vor fjeldnatur ventede endnu paa sin digter; endnu laa dens
poesi som en tryllebunden forstening. Saalænge der ikke
fremtraadte en digter, der ved egen kraft kunde frigjøre al denne bundne
poesi, saa længe maatte man søge at hæve kunstpoesien ved at
række «de poetiske Gemytter Folkepoesierne, for at disses Aande,
der i Sandhed er at ligne med den vækkende og belivende
Vaar-vind, kan befrugte dem til Frembringelser, digtede i Folkets Aand
eller til Modtagelighed for saadanne».

I disse ord er programmet udtalt med en tydelighed, der intet
lader tilbage at ønske. Frå forfatterens romantisk-nationale
synspunkt har HENRIK WERGELANDS poesi ingen værdi; den oversees
som unational. Derimod har MOE «et freidigt Haab til Hr. Welhaven,
et Haab flere af hans Digte have ikke alene vakt, men for mig
endog for en Deel fyldestgjort.»

Synderlig opmærksomhed synes MOE’S ord ikke at have vakt.
Programmet kunde være godt nok; men hvad hjalp det at henvise
til folkedigtningen, naar der ingen folkedigtning var, eller naar den,
som fandtes ikke, var tilgjængelige Naar samtiden læste disse store
indledningsord og bag efter den lille samling, har den uden tvivl
havt en følelse af at være kommen ind i en husmandsstue gjennem
en borgport.

Sagen var imidlertid den, at indledningen ikke bare var
indledning til den lille samling; den pegte videre, antydede indirekte,
at den bare var en forløber for det, som skulde komme.
«Rigtignok,» siger forfatteren, «taxerer jeg de hos os i Rigdom
forekommende prosaiske folkelige Poesier, Sagnene og navnlig
Eventyrene langt høiere end de kun sparsomt forekommende versificerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free