Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
Tredie tidsrum 1845—1857.
at udkomme. De norske nationaldragter blev tegnet og beskrevet;
den gamle nationale træarkitektur blev omhyggelig studeret,
og der dannede sig en forening med det formaal at redde,
hvad reddes kunde af arkitektoniske fortidsminder («Foreningen til
norske Fortidsmindesmærkers Bevaring»). Fortidens historie, sprog
og literatur blev gransket af historikerne RUDOLF KEYSER og PETER
ANDREAS MUNCH, der ogsaa i forening med sprogforskeren C. R.
UNGER udfoldede en betydningsfuld’ virksomhed som udgivere* af
Oldnorske literaturfrem bringelser.
Et filologisk geni, IVAR AASEN,
gav sig ifærd med at studere
de norske dialekter, og Skjøndt han
var autodidakt, lykkedes det ham
dog at frembringe mønstergyldige
arbeider baade i grammatikalsk og
leksikalsk retning («Det norske
Folkesprogs Grammatik» udkom
første gang i 1848, «Ordbog over
det norske Folkesprog» først ti aar
senere). En anden sprogforsker,
K. KNUDSEN, vendte sig mod det
norske bysprog, studerede dets
grammatik saavelsom dets udtale
og paaviste dets forskjel fra dansk
og denne fors kjel s nationale
berettigelse som frugt af en historisk
udvikling. Ogsaa kunstnerne blev
grebet af begeistringen for det nationale. HANS GUDE malede
sine straalende fjordlandskaber og sine tindrende klare
høifjeJds-billeder, medens ADOLF TIDEMAND vendte sig fra historiemaleriet mod
folkelivsbilledet og fremstillede de norske fjeldbønder i deres
maleriske nationaldragter, omstraalede af røgstuernes vakre lysvirkninger.
Selvfølgelig grebes digterne stærkest af den nye bevægelse.
«Som én mand brød hele forfatterskaren op fra byens larmende
prosa og sværmede ud over landet, ud blandt folket; «kan Poeter
skabes, endog af ubekvemme Materier, saa maa det være derude,»
mente man med en person i periodens mest romantiske skuespil.
L. M. Lindemann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
