Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Tredie tidsrum 1845—1857.
IBSEN, BOTTEN-HANSEN og VINJE udgivne blad «Manden» læser man
en artikel, hvori han angribes, fordi han i en af sine forelæsninger
havde udtalt sig nedsættende om PALUDAN-MULLER’S forkjærlighed
for antike emner. Artikelen gjør med grund gjældende, at der i
dette tilfælde synes at være en besynderlig modsigelse mellem
WELHAVEN’S theorier og hans egen digterpraksis. Men for
WELHAVEN selv har en saadan modsigelse slet ikke eksisteret. Saa
objektive i sin form, saa upersonlige i sit udtryk, som hans antike
sagndigte end fremtraadte, var de dog saa mættede med personlig
stemning, at hele det antike kostume ikke var stort mere end et
paaskud. Og det samme gjælder i ikke mindre grad hans øvrige
heroiske og mythologiske digte.
Hvorfra har WELHAVEN først faaet ideen til denne digtgruppe?
Som genre betragtet er den uden noget forbillede. Vistnok er der
en vis lighed mellem disse digte og enkelte af GOETHES — hans
«Prometheus» og hans «Ganymedes» —; men ligheden er for
ubetydelig og forskjellen for stor, til at der kan være tale om noget
paavirknings forhold. Man maa da antage, at de er spiret frem af
WELHAVEN’S eget væsen, uden at nogen fremmed kime har
befrugtet frøet.
Og studerer man dem i kronologisk rækkefølge, vil man danne
sig en til vished grænsende formodning om, hvorledes den hele
genre er vokset frem. Det ældste i rækken er «Vidar», skrevet
som indledning til «Studenterforbundets» blad af samme navn. Det
er et programdigt, der i et billede, hentet fra den norrøne
mythologi, fremstiller WELHAVEN’S og hans meningsfællers opfatning af
situationen og af den opgave, de havde at løse under kampen.
Ragnaroks mørke stundede til, Fenrisulven var sluppet løs, deres
opgave var at spille Hens banemand Vidars rolle. I dette
programdigt, skrevet for at motivere titelen paa et blad, har man igrunden
allerede hele genren liggende fuldt færdig. Det var det første,
rent tilfældigt opstaaede mythologiske billede af situationen. Det
har uden tvivl givet stødet til alle de følgende.
I WELHAVEN’S digtsamling fra 1839 findes der ikke mindre end
fem saadanne efterfølgere: «Sisyphos», «Glaukos», «Goliath»,
«Møk-kurkalv» og «Nehemias». Interessantest af dem er de to første.
Da de blev skrevne, var WELHAVEN endnu hed af kampen, endnu
»’Glaukos»
og
«Sisyphos»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
