- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
319

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J. S. Welhaven. 319

i underverdenen angives forskjelligt af de græske kilder. Ifølge nogle
fornærmede han Zevs ved sine dristige ord, ifølge andre forraadte
han gudernes hemmeligheder; atter andre vil vide, at han stjal nektar
og ambrosia fra guderne og gav til sine venner paa jorden, og
endelig fortælles det, at han slagtede sin søn Pelops og tilberedte
ham som retter for guderne i den hensigt at sætte dem paa prøve.
Men — som ved Sisyphos — er det ikke alt dette
Prometheus-agtige eller Lokeagtige, der tiltaler WELHAVEN. Det er heller ikke
den videbegjærlighed, der gjør Tantalos til en saa grusom
eksperimentator. Nei, for WELHAVEN er det nok, at Tantalos engang har
faaet et glimt af den ideale fuldkommenhed, engang har smagt
gudernes drik og følt «Himlens Flammer i sit Bryst». Deraf
hans kval.

«Thi hver der engang Salighed har drukket
af Guders Bæger og af Hebes Blik,
hans Tørst kan aldrig siden vorde slukket
ved nogen anden Drik.»

I «Tantalos» er der ikke længer tale om nogen kamp. Den
store strid, WELHAVEN havde deltaget i, var jo slut. WERGELAND
døde jo samme aar, som WELHAVENS «Nyere Digte» udkom; der
var, som før sagt, fred i literaturen og stilhed i det offentlige liv.

Men selv i fredens dage kunde WELHAVEN ikke lade være at J
dvæle ved den Skjæbnes vangre kamp og sin personlige deltagelse i
den. Nu, da det hele var forbi, nu syntes han, at der med én
gang var bleven saa underlig stille og ensomt omkring ham. Den
lille skare, hvormed han havde draget ud, var bleven adspredt under
kampen. Enhver havde søgt bort paa sin kant. Selv de nærmeste
stod ikke længer tæt sammen. Andre interesser og andre
gjøre-maal havde optaget dem. P. A. MUNCH havde fordybet sig i sine
historiske studier, STANG og SCHWEIGAARD var gaaet helt op i sin
virksomhed som jurister og politikere. Mellem den sidste og
WEL’-HAVEN var det desuden kommen til et smerteligt brud. WELHAVEN
følte sig ensom, og i denne ensomhed kom reaktionen mod den
tidligere stemning. Han syntes, at der slet intet var udrettet, og
han følte sig som et enfant perdu, der var sendt i breschen og nu
var efterladt saaret paa slagmarken. Han havde den mest levende
følelse af kampens store betydning for landets udvikling, og det at

[-Ensomhedsfølelse-]

{+Ensomheds-
følelse+} efter
kampen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free