- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
324

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324 Tredie tidsrum 1845—1857.

digter. I norsk poesi findes der ikke mange frembringelser, hvoraf
en opmærksom læsning kan frigjøre saa megen bunden inderlighed
som af den række erotiske digte, der strækker sig gjennem
WEL-HAVEN’S lyrik fra hans første til hans tredie digtsamling. Det
er tilsammen omtrent tredive digte skrevne i løbet af ti aar eller
saa omtrent, og alle dreier de sig om den samme kvinde. Ikke
et eneste af dem aander lykke; hans kortvarige kjærlighedslykke
synes at have været taus, eller hvis den har talt i digterisk form,
saa har den kun talt til hende, den elskede. Først smerten,
sorgen, tabet er kommen til orde paa en maade, der er
til-gjængelig for alle.

IDA K. var en søster af en af hans yngre venner og
meningsfæller, og gjennem denne er det vei, at bekjendskabet er bleven
gjort. WELHAVEN var omkring 30 aar, hun omkring 20 aar, da de
lærte hinanden at kjende. Som datter af en høiere stillet
departements-mand deltog hun i det selskabelige liv, der udfoldede sig i
Kristiania i den sidste halvdel af trediveaarene, og i disse kredse havde
WELHAVEN stadig anledning til at nærme sig hende. Tilslut kom
det til en forklaring mellem dem, og det viste sig, at hun besvarede
hans kjærlighed. De elskende har nydt en kort tid af stille, dulgt
lykke; men da saa hendes faders samtykke til forlovelsen skulde
indhentes, mødte deres forhaabninger en bestemt modstand. Den
gamle embedsmand havde intet imod WELHAVEN, han havde intet
at udsætte paa hans private liv, og han har vistnok betragtet hans
offentlige optræden med Sympathi. Men forfatteren af «Norges
Dæmring» var ikke andet end en fattig literat, der ikke havde
taget nogen embedseksamen ved universitetet og saaledes ikke havde
nogen udsigt til at faa noget levebrød. Med sin pen og med
informationer kunde han knapt nok ernære sig selv, end sige en
hustru, og udsigterne til, at hans kaar skulde bedres i fremtiden,
var yderst smaa. Under disse omstændigheder fandt den gamle K.,
at det vilde være yderst letsindigt at knytte sin datters Skjæbne til
WELHAVEN’S, og han satte sig derfor bestemt imod forbindelsen og
forlangte, at IDA skulde opgive enhver tanke, der gik i den retning.
De elskende maatte skilles, saa tungt og bittert det end var dem;
men helt opgive at se hinanden kunde de ikke, i alle fald ikke
WELHAVEN. I hans bolig i Pilestrædet no. 4, 3die etage fandtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free