- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
334

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

334 Tredie tidsrum 1845—1857.

og hvad der før var svøbt i Drømme
staar da i Glands for deres Blik.»

i Paa en vis maade gjordes der i begyndelsen af firtiaarene to
opdagelser paa én gang. Det var ikke bare folkepoesien, men
ogsaa den norske natur, som dengang blev opdaget. Den sidste
havde nemlig tidligere været næsten ligesaa ukjendt for de literære
by- og stuemennesker som den første. Kommunikationerne var slette,
turistvæsenet endnu ikke udviklet. «Den fagre Maridal» og
Krog-klevens «svimlende Portal» havde hidtil staaet som særdeles
karakteristiske eksempler paa den norske naturs vilde Skjønhed; nu
begyndte man endelig at se sig videre omkring. Malerne gik foran,
de andre fulgte efter. De store dybe skove, de trange fjelddale,
høifjeldets storslagne øde blev nu beundrede og forherligede, og
her var WELHAVEN den første mellem datidens norske lyrikere.
Ingen anden gav slige stemningsfulde høifjeldslandskaber som hans
i «Eivind Bolt» og i «Høifjeldet»; ingen fandt bedre udtryk for
aftendunkelhedens hemmelighedsfulde poesi ved den skovbevokste
elvebred end han i «Veiviseren synger»:

«Der er paa Veien en dunkel Lund,

hvor Alferne ere tilhuse.

Husk, der maa Du gaa med lukket Mund;

selv Nøkken derinde lader kun

sagte sin Harpe bruse.»

Ingen anden har gjengivet granskovens stille kjølighed en
straalende sommerdag som han i «Hvile i Skoven»:

«I Graneholtet ved Middagstid,
naar Sommersolen brænder,
svæver en Luftning hid og did,
og kjøler din Pande, og er saa blid
som et Vift af vinkende Hænder.

Der er i den fagre Ensomheds Skjød
lindrende Ro at finde ;
den blommede Grund er fløielsblød,
og frisk og slummerbringende sød
er Granernes Duft derinde.

Naturbilleder i

Welhavens

digtning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free